Maj er sørme lunefuld i år. Den ene dag er vejret til shorts i haven og dagen efter griber man ud efter vinterjakken på vej på rideskolen....og uldsokkerne. Dem bruger jeg troligt hele vinterhalvåret lige indtil det er tid til at hoppe i sandalerne. Kan bare ikke undvære mine hjemmestrikkede sokker.
Og da jeg havde strikket 2 par til datteren i det 6-trådede strømpegarn var jeg blevet hooket. Måtte bare strikke flere. Der er altså noget særligt ved at strikke i det lidt tykkere garn og med de lidt tykkere pinde - det glider bedre i mine hænder. Jeg har ret lange fingre og med 4-tråds garnet og 2,25 mm pindene har jeg en let forkrampet følelse. Men 6-tråds garn rocks!
Der er derfor gledet 2 skønne par af pindene til mig også:
Endda i skønne blå og grønne farver. Det er farver, der altid kan få mit humør op. Jeg er bare til blå. Og den ene er endda min absolutte farvekombination i Opal kolletionerne: den blå Hundertwasser. Åh, den gad jeg godt eje mere af.
Faktaboksen:
Garn: Opal 6-tråds strømpegarn, den ene fra en Hundertwasser kollektion, den anden fra en regnskovskollektion. Jeg brugte ca 75 gram til hvert par.
Pinde: 2,75 mm bambus strømpepinde
Opskrift: "Sock Classic", som den er i mit hovede med 52 m på pindene.
Hot: ja, det er dælme fede de 6-trådssokker - både at strikke og at have på :-)