Jeg kan godt lide at variere det håndarbejde, jeg laver. Det er skønt at strikke, jeg holder også meget af at sy med mine Bernina'er og så kan broderi noget helt særligt.
Jeg har syet en del broderier gennem tiden, men slår på ingen måde min svigermor. Hun er grand masters brodeuse og har i alle årene leveret utallige smukke broderier, især fra Håndarbejdets Fremmes store mønster-arkiv.
Broderi er et virkelig langsomt håndarbejde. Der ligger timer og atter timer i et enkelt værk. Og det er faktisk lige præcist det, der gør at broderi er noget særligt i min optik. Det er ren Zen. Normalt kan jeg godt lide at få noget håndarbejde færdigt, så jeg kan begynde at bruge det. Med broderi handler det bare om at sy - helt uden deadline.
Det broderi, der ligger i min håndarbejdskurv, blev startet i påskeferien sidste år. Der var jeg på mor-datter tur til Aarhus. Jeg ville vise min datter den by, der havde været rammen om mit liv som studerende og så skulle vi en tur op i "Regnbuen". Den har jeg drømt om at opleve lige siden den blev bygget. Det er en ægte geni-streg og et imponerende vartegn i byen.
Så jeg måtte naturligvis en tur forbi Broderi Moderne og købe Regnbuen som broderi. Et herligt, farvestærkt broderi som engang i fremtiden skal lyse op i min sofa.
Som I kan se er farverne syet, tilbage er blot alt det sorte - og så monteringen. Jeg hygger mig med det; måske skal det ligefrem i hænderne i aften?
Nydeligt! Jeg har stadig til at gode at besøge museet. Hjemve? Hm.. Der var engang hvor jeg ikke kunne forestille mig at bo andre steder end Århus. I sag var det måske det sidste sted jeg ville bo, så lillebitte... Men det er totalt nostalgi at gå rundt der - var der i foråret sidste år og kunne sagtens have brugt meget mere tid der :0)
Posted by: Linda | marts 07, 2015 at 20:19
@ Sus: "den lange udgave" - hvad er det for en? den har jeg ikke set - er nysgerrig :-)
@ Angelika: det gør jeg også - tror bare der godt kan gå en rum tid endnu...
@ Ditte: der kan det nemt risikere at ligge. Jeg har også et par andre puder liggende, hvor broderiet er monteret i stof - mangler så bare lige at samle til en pude med lynlås bagpå....
@ Ulla: netop - det er derfor puden skal være i sofaen. Smil på læben og gode minder :-)
Posted by: britt | marts 06, 2015 at 16:03
Den er så fed den pude. Jeg vil lide af konstant hjemve, hvis den var i min sofa.
Enig angående broderi, det er ren Zen. Hvilket minder mig om, at jeg burde starte mit næste broderi op... Kanterne er zig-zagget og midterlinjerne riet.
Posted by: Ulla | marts 03, 2015 at 20:56
Det har jeg også broderet, men mangler stadig monteringen. Elsker det motiv, så må snart tage mig sammen.
Mange hilsner
Ditte
Posted by: Ditte | marts 02, 2015 at 23:16
hej Britt,
det er lidt siden at jeg har broderet korsting, men jeg synes også at det er totalt afslappende, men mindre man skal skifte mellem 17 forskellige grønne/brune nuancer ;-)
Jeg glæder mig til at se puden når den engang bliver færdig.
mange hilsner
Angelika
Posted by: angelika | marts 02, 2015 at 17:25
Den er bare så flot. Jeg har brugt efteråret til at brodere det lange udgave af regnbuen. Den er en fornøjelse at lave. Du har helt ret. Broderi er næsten meditation.
Posted by: Sus | marts 02, 2015 at 07:58
Lige præcist, Merete: det skal blive til en pude. Og det gide sorte stof, til at montere puden med er på lager - også købt i Aarhus :-)
Posted by: Britt | marts 01, 2015 at 22:17
Det broderi du der har gang i, er bare super flot. Hvis jeg skulle broderer, så skulle det være det. Og så skulle det sidde på en pude.
Posted by: Merete | marts 01, 2015 at 18:28