Rideskolen er efterhånden mit andet hjem.
Det var det i min egen barndom/ungdom og det er det nu igen - denne gang sammen med min datter.
Dengang havde jeg min egen pony (øjjj, hvor jeg elskede den) og jeg tilbragte hver eneste ledige stund hver dag på rideskolen. Der var mange lykkelige stunder der. Så det kom absolut ikke som en overraskelse for mig, da datterbarnet for efterhånden en del år siden begyndte at tale ret meget om ridning. Jeg har på ingen måde promptet hende og faktisk holdt jeg med vilje tilbage nogle år, indtil jeg var sikker på at hun var klar til det. Ridning kræver mod, viljestyrke og evnen til at fortælle hvem, der bestemmer. Og små prinsessepiger tror bare alt med ponyer er såååååå nuttet. Det er det også, men også ret tøft.
For godt 2 år siden gav jeg lov og siden er det gået stærkt. Fra trækkerhold en gang om ugen i starten til nu, hvor vi har fuldpart på en pony og ridning adskillige gange om ugen. Hver gang er jeg med - så jeg tilbringer nok 10-12 timer om ugen på rideskolen.
....og lige der kommer der lidt strik ind i billedet. For hvad laver jeg så der, mens jeg venter? De fleste gange er iPhonen røget op ad lommen....men så kom vinteren, datteren frøs fødderne og mon ikke man lige kunne nørkle sokker der?
Jow da!
Første gang gav det virkelig mange reaktioner - på den fede måde :-) Så måske bliver jeg i klubben kendt som "den strikkende ponymor"? høhø...
Garnet er 6-trådet Opal fra regnskovskollektionen og det er faktisk helt rart at strikke en simpel sok...
Jamen halløj. Hvor er jeg glad for at finde dig igen her i blogland! For øvrigt tillykke med blogilæet!
Jeg kunne bare ikke lade være med at kommentere her, for min ældste er startet til ridning her i efteråret. Jeg er bare ikke nået til at kunne strikke imens endnu, for han vil helst have, at jeg skal kigge på hele tiden, så det gør jeg så :) Men som jeg kan læse af din post, så går der ikke længe førend at jeg får strikketid ad libitum på rideskolen :)
Mange knus og hilsner herfra
Karen
Posted by: Lykkefanten | maj 05, 2015 at 20:21
Fedt indianernavn. 'Strikkede mor pony'. God ide at bruge tiden konstruktivt!
Posted by: Christine | marts 02, 2015 at 10:10
Hehe Gitte og Britta: jeg vil gætte på at vi er mange xxsport-strikkemødre derude i det ganske land. Og så er der måske også endnu flere, der måske gerne ville strikke, men ikke lige fik det med.....
Jeg er ikke god til at huske det hver gang, men synes det er fedt, når jeg gør det :-)
:-) - Britt herself
Posted by: Britt | januar 26, 2015 at 18:32
Hvor er det dejligt at du er tilbage igen :-)
Strikketøj er godt at have med når man er på rideskole. Jeg sidder der også af og til i 1 time mens Lise ridder. Sidste gang måtte jeg dog opgive grundet frosne fingre :-)
Posted by: Gitte | januar 26, 2015 at 17:18
Jeg er den strikkende håndboldmor ;-)
Rasmus skiftede klub i efteråret og ville gerne have mig med de første par måneder, men nu kan han heldigvis godt selv. Men der er kamp næsten hver weekend og ind imellem stævnedage, så der bliver strikket ;-)
Posted by: Britta Storm | januar 26, 2015 at 06:48