GrenDesign

Rideskolestrik

Rideskolen er efterhånden mit andet hjem.
Det var det i min egen barndom/ungdom og det er det nu igen - denne gang sammen med min datter. 

Dengang havde jeg min egen pony (øjjj, hvor jeg elskede den) og jeg tilbragte hver eneste ledige stund hver dag på rideskolen. Der var mange lykkelige stunder der. Så det kom absolut ikke som en overraskelse for mig, da datterbarnet for efterhånden en del år siden begyndte at tale ret meget om ridning. Jeg har på ingen måde promptet hende og faktisk holdt jeg med vilje tilbage nogle år, indtil jeg var sikker på at hun var klar til det. Ridning kræver mod, viljestyrke og evnen til at fortælle hvem, der bestemmer. Og små prinsessepiger tror bare alt med ponyer er såååååå nuttet. Det er det også, men også ret tøft.
For godt 2 år siden gav jeg lov og siden er det gået stærkt. Fra trækkerhold en gang om ugen i starten til nu, hvor vi har fuldpart på en pony og ridning adskillige gange om ugen. Hver gang er jeg med - så jeg tilbringer nok 10-12 timer om ugen på rideskolen.

....og lige der kommer der lidt strik ind i billedet. For hvad laver jeg så der, mens jeg venter? De fleste gange er iPhonen røget op ad lommen....men så kom vinteren, datteren frøs fødderne og mon ikke man lige kunne nørkle sokker der?

Jow da!
Første gang gav det virkelig mange reaktioner - på den fede måde :-) Så måske bliver jeg i klubben kendt som "den strikkende ponymor"? høhø...

Garnet er 6-trådet Opal fra regnskovskollektionen og det er faktisk helt rart at strikke en simpel sok...

Jamen, det er jo Uruguay garn!

I sidste post spurgte jeg om I kunne kende lace-garnet, som jeg strikker med i mit grønne Camomille.
Jeg vidste godt at det var et let spørgsmål for jer, der var med i webstrikkerne for knap 10 år siden - især hvis I også har lidt (eller meget ) af garnet liggende.

Det er naturligvis lacegarn fra Uruguay og sørme om stedet ikke findes endnu: Handpainted yarn

Jeg ved ikke om det er det samme som Manos del Uruguay. Jeg tror det ikke, men man ved jo aldrig med garn. Ofte optræder det samme garn fra samme spinderi med mange forskellige navne rundt omkring hos forhandlerne. 

Jeg har selv kun 2 nøgler af dette garn fra Uruguay. Det grønne og et nøgle i klar blå. Begge smukke farver, som jeg bare ikke kunne nænne at smide ud, selvom de lugtede en del af eddike. Mine 2 nøgler fik jeg i gave på et tidspunkt, men jeg kan huske at nogle webstrikkere slog sig sammen og købte det hjem i sække.

Eddikelugten er let at få kål på. Nøglet skal bare vindes op i krydsnøgle og vaskes i en nylonstrømpe på kold uldvask i maskinen (beskrevet i denne post). Keine hexerei. Og løbelængden er som det tynde alpaca (f.eks. alpaca 1 fra Isager) som vi vist alle har lært at elske. Så de 100 gram i et nøgle løber langt og rækker fint til en lille Camomille.

Mon ikke jeg skulle få strikket de sidste blondetakker? Jeg tror det :-)

Yay - I er jo lige der :-)

Jeg et så jublende glad. For alle jeres skønne hilsner. I er jo virkelig lige derude. Fedt! Det er virkelig noget, der kan give lyst til at fortsætte. Tak!

Måske der også skal lidt nørkleri på kanalen, så? Jow, det synes jeg også. Så her får I et smugkig på det strikketøj, der kom op af kurven igen:

Et styk Camomille i sprødt og frejdigt grønt. En blogbasker-model, som nogle har strikket adskillige eksemplarar af. Jeg er blot på min anden her - og som I sikkert kan spotte, er jeg igang med kantblonden. Den har ligget temelig længe og været klar til kanten. Jeg troede egentlig at der skulle strikkes en bladkant på, men jeg kunne ikke ikke rigtigt finde den rigtige bort...

...og så tog jeg en rask beslutning og strikkede den originale bort. Den er nu også fin.

Garnet er en tråd supersoft og en tråd grønmeleret lace-garn. Det sidste er godt lagret, er sendt hertil fra den anden side af kloden og er noget garn, som rigtigt, rigtigt mange købte en del af for knap 10 år siden.

Kan du gætte hvad lace-garnet er?