Jeg har taget tilløb til det et par gange....at få pustet lidt liv i bloggen igen. Men det er som om det hele er meget sværere, når det er lang tid siden. Ikke sådan teknisk sværere (havde godt nok glemt password), men mere sådan: "og hvad skriver man så efter sådan en lang pause?".
Hmm...
Jeg kunne her komme med en lang forklaring, så I forstår pausen. Jeg kunne også lade være - dette er trods alt helt offentligt. Så det gør jeg....altså det sidste.
Bloggen er min krea-log. Og det har i de seneste år været meget sparsomt med krea-delen. Mit liv er fyldt med udfordringer, der gør at der er endnu mindre tid til at sysle end før. Og selvom jeg sætter nørklerier meget højt, så er der ting i livet, der er vigtigere. Jeg kan dog mærke at jeg savner det. Nørkleriet. Jeg savner følelsen af flow, når garn glider mellem hænderne og stille og roligt bliver til smukke ting. Jeg har brug for følelsens af Zen og for den lille afstressende pause.
Så her i juleferien greb jeg strikketøjet, der lå øverst i bunken. Smækkede benene op, satte en film på og bare strikkede. Åååårrrhhh, det var godt. Mere!
Og så var det jeg besluttede mig for at logge på og skrive lidt her. Måske er der stadigt nogle af jer, der hænger på? Det håber jeg. Følelsen af at hænge sammen i blog-universet er fantastisk og jeg vil juble af fryd, hvis der skulle liste sig et par hilsner ind her. Jeg ved godt at "social media universe" har flyttet sig en del - at den gamle bloggerverden har en anden form. Men jeg prøver alligevel - og håber at I stadigt er derude.
Om ikke andet kan bloggen måske sørge for at jeg husker de små strikke-Zen øjeblikke. Som gør mig så godt.
Sendt via Blogsy