For en god måneds tid siden havde jeg fornøjelsen af at tilbringe 4 døgn i Beijing. Mit første besøg i byen, men andet besøg i landet.
Kina er et spøjst land - det sætter spor i sjælen på én uanset om man vil det eller ej. Man kan ikke undgå at blive påvirket af indtrykkene i det mægtige land.
Sidste år besøgte jeg landet med min søster og vores valg faldt på Kina af den simple grund at det flybillet agent-tilbud hun havde på hånden havde begrænsninger i destinationerne. Ingen af os havde Kina øverst (eller i Top 10 for den sags skyld) på rejse-ønskesedlen, men vi valgte Kina for at prøve det af.
Jeg har stadigt andre destinationer øverst på ønskesedlen, men en sær kinesisk drage har listet sig i mit blod og jeg kan mærke at jeg på en sær ambivalent måde higer efter at komme til landet igen.
Ambivalent er det bedste ord at bruge om mit (og sikkert mange andres) forhold til landet.
Jeg er dybt, dybt imponeret over deres righoldige og meget gamle kulturarv. De gamle pladser, templer, kejserriger, meget smukke porcelænsværker og meget mere.
Jeg er målløs over kinesernes byggehastigheder og den iver de lægger for dagen for at bygge/skabe et "bedre Kina" og "et bedre liv". Uha uha, de tider er forbi, hvor det var Vesten/USA, der satte dagsordenen.
Og samtidigt vækker landets politiske system og den måde naturen og helt almindelige mennesker behandles på dyb afsky.

Beijing-turen var en forretningsrejse - formålet var et møde derude samt et besøg på firmaets kinesiske fabrik. Meget, meget spændende - men ikke emne for denne blog :-)
Jeg havde dog været så klog at booke hjemrejsen en dag senere end nødvendigt og det gav 1 hel dag til sight-seeing i byen. Jeg gjorde det sammen med en kollega og vi havde hyret vores egen guide til dagen. Man kan sagtens finde rundt i byen uden guide, men man får SÅ meget mere at vide med guide på - også om hvordan det er at være kineser - og så er der virkelig ikke mange kinesere, der kan engelsk nok til at kommunikere med os.

Vi nåede rigtigt meget på den dag. Og vi var også så heldige at lige den dag var der smuk, blå himmel (alle de andre dage var luften grå af smog). Dagen startede ved Temple of Heaven - et meeeeeget smukt tempel med de mest fantastiske blå/grønne malerier på og omgivet af en skøn park, hvor kineserne dansede og hyggede sig. Dernæst fortsatte vi til Den Himmelske Freds Plads - sikke en plads! Og fluks derefter en tur rundt i Den Forbudte By. Gosh, hvor var det stort og imponerende. Hvem husker ikke filmen "Den Sidste Kejser" med scenerne på de store trapper i Den Forbudte By. Meget imponerende! Kursen blev derefter sat mod de gamle bydele - Hutongerne. Små, grå huse forbundet i et sirligt netværk af smalle gader, hvor de sjovt nok godt kunne mase deres elskede biler ind i. Frokosten blev Dim Sum indtaget i en joint med et så suspekt udseende at vi ikke var gået derind uden guide. Men det var godt og billigt - og føltes meget kinesisk. Dernæst gik turen til Lama templet - et fantastisk tempel med ro og røgelse midt i byen. Dagen blev afsluttet i Den Olympiske By. Jeg havde læst at
Fuglereden skulle være særligt smuk, når den står oplyst i skumringen - og det var helt rigtigt. Øjjjjj, hvor er den bygning bare fantastisk - jeg kan godt forstå at det er blevet en af de ting, man bare må se i Beijing. I sandhed en fantastisk dag i den store by.

Shopping blev der ikke meget af. Jeg var godt nok i et af de berygtede markeder (hvor kun kinesernes forretningstalent er ægte), men mulvarpen var meget lyssky den dag. I et andet shoppingcenter så jeg til gengæld den fedeste sweater-kjole. Det var vist nok et japansk mærke. Den var lang og baggy med et smalt bælte gennem taljehuller foran og bagpå hang den løst. Superfed!! Farverne til gengæld.....suk....grå og beige....så den kom ikke med hjem.....men den kan da helt sikkert strikkes :-))
...jeg får dog en chance mere for at hive pungen op af lommen på kinesisk grund.....for det helt utrolige er at jeg tager afsted igen. Tirsdag aften. Beijing once more. Business igen, men der bliver cirka ½ dag til eget brug.....NIHAO!