GrenDesign

Sommerferie

Endelig! Det er tid igen - sydfrugterne skal pakkes og om kort tid er vi dem, der er kørt sydover.

Også denne gang ugers strejfen i det frie campingliv - kursen er sat mod Frankrig. Og vi glææææder os!

Pas godt på hinanden og blogland imens - og rigtig god sommer.

Og hvis tyvagtige sjæle læser med her: Glem det! Vi har både alarm, vågne naboer og hus-sittere!!
  

Award opsamling

Jeg er en heldig kvinde. Jeg ved det godt. Jeg er god til at samle på glæde- og lykke-glimt og synes heldigvis oftest at livet minder mere om et Pariserhjul end et Hamsterhjul. Bevares - jeg lever også et hypertravlt børnefamilie- og hæsblæsende karriere-liv uden nogen former for huslig hjælp...men hey - jeg har jo selv valgt det!

Og jeg er også så heldig at flere skønne kvinder har valgt at præmiere mig/min blog med awards! Jeg er dybt beæret - og det gør mig også glad. For så er der også andre, der får glæde ud af at følge med her på kanalen. Tusinde tak alle sammen!!

Det har taget mig lidt tid at samle energien sammen til at svare på de fine awards....det var det med det travle liv - men nu skal det være!!

Den første kom fra Lene sammen med nogle rigtigt dejlige ord:
 

Der fulgte ikke opgave eller krav med awarden, så jeg vil blot lappe den i mig og nyde de smukke ord og tanker.

Og så blev jeg sørme beæret af denne hele 3 gange:

Af de søde mennesker Sanne, Birgitte og Conny. Det er overvældende - tak skal I have!
Med den følger et par opgaver - dels skal jeg fortælle 7-10 ting om mig selv og dels skal jeg sende den videre til 7-10 andre.

Det første først:

1. I min pure ungdom stod jeg ved en korsvej og måtte vælge mellem et usikkert liv i de kreative fag (som er mit hjerte nær) og en mere sikker tilværelse i kemi/medicin verdenen (som min hjerne var godt skruet sammen til). Jeg valgte det sikre og tænkte: så kan jeg da altid udfolde min kreativitet i fritiden......yeah, right!
2. I min barndom fik jeg krydsende øjne og sammenkrøbne tæer hver gang min mor sagde: "Der er ikke noget så skidt at det ikke er godt for noget".....nu gør jeg det selv...og er glad for det.
3. I juletiden er jeg stort set den eneste i familien, der synes at sprødstegt blodpølse men sirup smager godt...men nu har jeg fået min søn med også...
4. Jeg er utroligt nysgerrig...og falder i hver gang der er nye spændende varer i det lokale supermarked....
5. Jeg er både meget tålmodig og meget utålmodig. Det første med mennesker omkring mig - det sidste med IT/teknik.....
6. Jeg er meget rejse-eventyrlysten....min mand ikke helt så meget. Heldigvis arbejder min søster på et rejsebureau, men hendes kæreste er heller ikke så rejselysten....så slår vi da bare kludene sammen - og tager til Kina næste forår. Yeah!
7. Jeg er efter en længere pause begyndt at cykle på arbejde igen...nu med yngstebarnet på en efterløber bagpå. Og jeg er let rystet over hvordan cykelkulturen har udviklet sig: cykelstierne terroriseres nærmest af Armstrong-wannabees iført trikot og meget lav tolerancetærskel overfor os almindelige cyklister, der nærmest er til besvær på deres personlige motorvej. Gosh!

Og så når vi til det med at sende stafetten videre. Og lige der er jeg frygtelig ambivalent. For jeg vil da mægtig gerne glæde en masse mennesker - og på den anden side er der lidt "vælge-fodboldhold-i-frikvarteret" over det - det er bare ufedt ikke at blive valgt. Før i tiden sendte jeg altid awards videre - synes nærmest at det var kyllingeagtigt at skrive "nå, men der er så mange, der har fået den - så I må gerne bare selv snuppe den". Der er bare aldrig nogen der snupper den - for vi vil jo gerne vælges, os mennesker!!

Ann har skrevet et supergodt indlæg om dilemmaet lige her. Jeg er helt og aldeles på bølgelængde med hende.

Og denne gang vælger jeg så ikke at sende staffetten videre til 7 navngivne, men i stedet at sende en stor portion hjertevarme ud til alle jer, der læser med her. Til alle jer, der kommenterer her - og som er med til at gøre at jeg stadigt synes det er sjovt at holde liv i bloggen.

You are all beautiful bloggers! 

Hindbær 2

Som lovet endnu en færdig sag...også denne til datteren.....og det er sørme et ønske udtalt fra hende: "Moaaarrr, vil du ikke nok strikke en rød nederdel til mig....den med knopper?" Jow, da! Også i den grad og det kan da næsten kun gå for langsomt.

Jeg havde tidligere strikket en rød nederdel til hende: Hindbær fra den fantastiske bog "Hønsefødder og Gulerødder". Den er hun vokset fra og pludselig en dag kom hun i tanker om den og ville gerne have en ny.

Garn? Hvad skal jeg strikke den i? Uhhhaaa - jeg kunne jo vælge det sikre og lave den i Arwetta ligesom sidst. Supersoft er udelukket (desværre) - hvis hun synes en trøje kradser, så vil det kradse vildt (i hendes optik) at sidde på en nederdel af det (uhhh, jeg husker med gru de gammeldags uldpolstrede spisestuestole jeg måtte sidde på mangen en gang som barn på besøg hos ældre familiemedlemmer...ohh ve ohh jammer).
Men så fik Sanne nyt garn hjem: Rasmilla's Luksusgarn - og det måtte jeg jo prøve.

Vips Vaps - 2 fluer med et smæk. Garn bestilt hjem og igang med den røde nederdel. Jeg forestillede mig også at silken i garnet ville give nederdelen et flot fald....og det gør det også!! Den er blevet rigtigt fin.

Ligesom sidste gang har jeg strikket den frem og tilbage og syet sammen midt bag - jeg kan bare ikke få rib til at se pænt ud, når jeg strikker ribben rundt. Taljen har fåen en elastik i for at holde sammen på garnet - jeg fornemmer at det silkeholdige garn godt vil give sig....og det duer ikke at nederdelen ender om anklerne på hende.

Garnet er rigtigt dejligt og silken giver det strikkede et rigtigt fint fald - kan varmt anbefales. Garnet sælges med en smule spindeolie i, men det tør jeg ikke udsætte mine hænder for - så der skal vaskes garn inden der slås masker op.

Denne gang valgte jeg dog at teste et fif, jeg havde læst om: stop krydsnøgles i en sok og vask det. Det lød helt ærligt for vildt i mine ører - det kan da aldrig vaske spindeolien i midten af nøglet væk. Jo, det kan det. Det er faktisk vildt smart - og ikke noget ballade med først at vinde garnet over i fed.

Der er 3 simple trin:

1. put krydsnøglet i en sok (jeg valgte at købe billige knæ-nylonstrømper - for der kan vandet bedre komme igennem og der kan slås knude på)
2. vask i maskinen på uldvaskeprogram med uldsæbe
3. tag krydsnøglet ud af strømpen og lad det tørre et luftigt sted - evt på en lunken radiator.

Nå, jeg må vist hellere huske faktaboksen:
Opskrift: Hindbær af Annette Danielsen fra Hønsefødder og Gulerødder, str 6-8 år
Garn: Rasmilla's Luksusgarn, rød, cirka 120 gram
Pinde: 4½ mm Addi Turbo + 3 mm Addi Turbo til belægningen foroven
Hot? Ja, jeg synes den er skøn og har et fedt fald. Jeg må dog nok vente til efteråret for at se hende gå med den....den er nok for varm nu...

....selvom sommeren i år er nogenlunde lige så drilsk som en 10-årig dreng med aprilsnars-øjne....

Louise

Nu må jeg altså få vist jer denne her: Den dejlige Louise-trøje i det vidunderlige Rasmilla's Yndlingsgarn. Den har faktisk været færdig i et pænt stykke tid, men den blev overhalet af andre posts (selvom min blog næppe kan kaldes for en post-motorvej...høhø...).

Opskriften købte jeg sammen med en mindre bunke design.club opskrifter dengang Lund + Lund havde ophørsudsalg og i den sidste fase også solgte opskrifterne uden garn....skal da lige love for at jeg var hurtig ved tasterne dengang. Jeg synes at denne trøje er det fineste miks af feminin og sporty. Måske endda så lidt feminin at den snildt kan bruges til drenge også. Jeg holder utroligt meget af rib og i denne trøje er 2 typer rib brugt meget effektfuldt.

Garnet er Rasmilla's Yndlingsgarn - en superskøb blanding af bomuld og uld og valgt til datterens trøje, da hun er kradssart i en grad, så jeg næsten ikke kan følge med. Dette garn er blødt og ret bomulds-agtigt, så det må da kunne bruges, så jeg købte en omgang af den fine turkise af Sanne og satte fluks igang.

Trøjen er strikket med dobbeltgarn og det passer nogenlunde i stedet for dobbelt Duo, som der er angivet i opskriften - med pind 3½ synes jeg det giver den helt rette tekstur. Strikkefastheden (mest antal pinde) var dog ikke helt i skabet, så jeg har omberegnet en del på opskriften for at få det til at passe - og resultatet er lige i øjet. Jeg har dog strikket kraven lidt længere for at få den til at lægge sig ned - jeg er ret sikker på at datterbarnet ville blive skruphysterisk af sådan en halsgnubbende ståkrave.

Jeg synes den færdige trøje er et hit. Hun har også haft den på for at teste blødhed....og godkendte den....meeen den har ligget i skabet siden. Jeg har dog en skummel plan: den kommer med på sommerferie - jeg gætter på at den der vil komme i brug til de kølige dage....

Faktaboksen:
Opskrift: Louise fra design.club, str 6 år
Garn: Rasmilla's Yndlingsgarn, turkis, 200 gram
Pinde: 3½ mm Addi Natura (bambus)
Rettelser: større krave og justeringer i antal pinde for at tilpasse knaphuller og raglan
Hot? Ja, det synes jeg godt nok - tiden vil vise om det bliver en elsket trøje...

Uhhh...sørme godt endelig at få denne på bloggen...og ved I hvad? Jeg har faktisk et projekt mere færdigt.....en nederdel til pigebarnet....mere om den næste gang...

Så er det tid igen...

Næsten ikke til at fatte, men yngste har nu forladt børnehaven og indledt en ny epoke i hendes (og vores) liv. Det er altså STORT!

Og det er så også startskuddet til sommerens strikketøj....
.....en pigeudgave af denne her.

Deadline er 10. august.....

........såe jeg må vist hellere sætte igang....