Sikke en ferie! Den blev akkurat lige så fantastisk som jeg havde forestillet mig den. Autocamper-ferie kan varmt anbefales - især til de, der har en boheme-flipper i maven. De, der gerne vil cruise derudaf og se hvor vinden og indskydelserne fører en hen og som har det bedst med hele tiden at flytte sig til nye oplevelser. Lad mig præsentere vores ferie-ven:
Et styk Bürstner City Car - for kendere en ret lille autocamper og der var da også en del, der undrede sig over hvordan vi kunne være 4 i den. Vi mødte temmelig mange pensionist-par i betydeligt større autocampere...og de tabte nærmest øjne og mund, når vi væltede 4 ud af denne. Den er som en stor håndværker-kassevogn og ja, det kræver vilje at sove 4 i den. Men det ville vi - for vi ville have et så lille køretøj som muligt for at kunne færdes i de små franske byer, i bjergene og i slugterne. Og det kunne vi.
Følelsen af frihed er enorm i sådan en sag. Vi kunne når som helst standse bilen og vips-vaps finde et måltid frem, sidde godt og spise det, gå på toilettet og måske endda en lille lækkerlur. Altsammen indeni bilen og uden at pakke noget som helst ud. På billedet ovenfor er jeg ved at lave aftensmad på parkeringspladsen foran Marineland i Antibes - og efter måltidet (meget bedre og sundere end det Marineland kunne byde på) smuttede vi så ind igen (vi havde været der hele dagen) og så aftenshows. Totalt smart!
Faktisk er denne ferie-form meget lig sejler-ferie....transportmidlet er blot flyttet fra havet til vejene. Jeg har hele min barndom tilbragt alle ferier og helligdage på vandet, så nomade-ferie-formen ligger dybt i mig. Og jeg elsker det. Og når magen ikke er til både, men gerne biler - så er autocamperen et hit.
Heldigvis var ungerne med på det - de synes også det var fedt - sålænge vi huskede at holde dovne/hviledage indimellem...dog overraskende få: langt de fleste overnatninger var kun 1 nat hvert sted og videre næste formiddag. Så vi var mere eller mindre hele tiden på farten.
Ruten blev: autobahn ned gennem Tyskland (ingen kø!), zigzagge langsomt (med masser af afstikkere til sjove ting: bjergtoppe, lavendelmarker, Valrhona fabriksbutik (med fri chokoladespisning!) og meget andet) ned gennem Frankrig langs Rhone-dalen og så videre ind i Provence, krydse grænsen til Italien og køre på eventyr i Piemonte, Torino, søerne oppe nordpå og ikke mindst Syd-Tirol.
Bolzano er en by mange drøner igennem på vej sydpå - det er synd! En meget charmerende by som både har Ötzi, spændende madkultur og en imponerende god campingplads. Og byen har en sjov blanding af italiensk charme og tysk effektivitet.
Så videre igennem Dolomitterne og de Østrigske alper og så atter op gennem Tyskland på autobahn (uden kø!). 19 dage, 4500 km og et helt bjerg af oplevelser lagret på hjernebarken. SÅ fedt!
Fik jeg så strikket? Det var godt nok ikke meget - om dagen skal der jo opleves (og beskæftiges datter under kørsel) og om aftenen gik vi ofte omkuld sammen med børnene. Men jeg fik startet på Elvira (voksen) i Dunlin og strikket et stykke.....men den bliver for stor (straffen for at starte uden strikkeprøve...man kan ikke vinde hver gang).....og jeg er ikke såååå vild med at strikke i garnet, så tanken om at starte forfra er utålelig....så lige nu er den i skammekrogen.
...så er det da heldigt at jeg har en "smule" andre projekter, jeg kan kaste mig over....høhø...
Next her på kanalen er Amaya til voksne....
