Jeg er tilfreds, Signe er tilfreds og jeg er sikker på at Barbie også er tilfreds med den fine nye kjole. Den blev præcist som jeg forestillede mig det inde i hovedet da jeg en søndag for nyligt skulle finde på et lille projekt for at prøve Christel Seyfarths teknik.
Den har været supersjov at strikke og har i den grad givet lyst til at lave et større projekt med den teknik. Den kunne være et sjal, en jakke eller......der er mange muligheder. Men en ting er sikker: jeg vil selv komponere og blande farver - for den del af festen er også ret sjov.
Garnet er mit højtelskede Tweed 300 garn - samme type som Hanne Falkenberg anvender og en anelse tykkere end det garn (Noda Junik), der er i Christels kits. Men det tweedede har garnerne tilfælles og det er lige det, der skal til for at det strikkede får det smukke farvespil.
Jeg lavede kjolen på denne måde:
-
Jeg rullede 2 nøgler op: en i røde/rosa toner og en i grønne toner. Jeg gjorde det på slump og ved faktisk ikke hvor lange de enkelte farvestykker er, men tror det er i intervallet 1-3 meter.
-
Så tegnede jeg et enkelt lille hjertemønster med en 8-maskers rapport. Gættede på strikkefasthed (oh yes!) og slog masker op svarende til cirka 30 cm omkreds = 80 masker på pind 3½ mm. Strikkede rundt i magic loop.
-
Strikkede 4 pinde glat, så 1 pind vrang til ombukningskant og så ombord i hjerterne og farveskiftene. Knuder og strikkehæfte ved farveskift og derudaf og tju-hej, så var kjolen lang nok.
-
Strikkede en runde uden mønster, så en runde med 2 m sm hele vejen rundt, og endnu en runde med 2 m sm hele vejen rundt. For hver runde skiftede jeg farve, så der kom smalle striber. Nu er maskeantal nede på str Barbie-hvepse-talje.
-
Arbejdet blev delt og strikket frem og tilbage + jeg slog 3 masker op i den ene side som underfald til knapkant. De 3 masker + 2 m i den anden side strikkes ret, alle andre masker strikkes glat. Strik lige op i striber til toppen passer, slut med en vrang-pind. Øverste kant: skift til ny farve, strik 2 pinde ret, 1 pind vrang og luk af i ret fra vrangsiden.
-
Ærmestropper: hæklet på nål 2½ mm, 14 lm, vend og strik fm tilbage. Sys på kjolen.
-
Sy trykknapper i ryggen, hæft ender og sy kanten op forneden.
Giv den til en Barbie-elskende pige og der er lykke og sol i hjemmet.
Det må være den flotteste barbiekjole ever :)
Posted by: Frida | april 14, 2009 at 12:42
Du er simpelthen for herlig, Britt...kender kun dig, der kunne finde på at gøre så fantastisk meget ud af en kjole til Barbie;-)
Knus fra Helle
Posted by: Helle | april 12, 2009 at 06:58
Sikke dog en heldig barbie-dukke !!
Jeg øver mig også i teknikken efter den meget inspirerende eftermiddag med Christel - min prøveklud bliver dog bare en trekant . . . Men så er jeg også snart klar til at kaste mig ud i frakke-projektet !
Posted by: Dorte | april 11, 2009 at 22:18
Den er fiiiiinn.
Posted by: Ulla | april 11, 2009 at 20:32
Hold da op! Meget smukkere end den blå glimmerhavfruesag jeg fik fremstillet til Barbie, og garanteret sjovere at strikke!
Go´påske
Lise
Posted by: Lise (Fru Kvist) | april 11, 2009 at 18:18
Det er da den fineste barbie kjole jeg har set længe - den teknik er bare så super lækker i det færdige strikresultat - en større ting ville da også være super flot - og sikken en farveleg med at finde farverne, uha det ville være lækkert
Posted by: elinF | april 11, 2009 at 13:30
Så fik hun sin fine kjole på, hvor er hun bare flot frk. Barbie. Du er genial til at finde på...
Posted by: Jette Møller | april 11, 2009 at 11:08
De Barbier er efterhånden velforsynede ;-)
Posted by: tanterne, Charlotte | april 11, 2009 at 10:21
Takker for roserne!!
@ Karen: det er jeg sikker på at du kan finde ud af - du skal bare kunne styre 2 tråde på fingeren.
@ Linda: hæft du bare ender - det gjorde Christel også første garn....og så aldrig mere...
@ Lene: man ruller nøglerne op på følgende måde: start med at rulle et lille nøgle af et par meter af den ene farve. Bryd garnet og vikl nogle meter (Christel siger 2-8 meter) udenpå, bryd garnet og fortsæt med bare at vikle udenpå. Dermed dannes et nøgle med sine helt egne farveskiftende striber. Så gøres det sammen med den anden farvegruppe. Så har man et nøgle med bundfarver og et nøgle med motivfarver. Først når der strikkes og farverne skifter binder man knude og strikkehæfter. Altså ingen knuder i nøglet.
@ Sanne: gu' har jeg da så! Men der var nu heller ikke så meget på spil her. Dels har jeg strikket i garnet før og kan godt sjusse mig frem til en strikkefasthed og dels er pasform i et Barbie-skørt ikke sååååå vigtigt. William kan da ikke leve uden sådan en kjole. Du har vel allerede lavet boleroen til ham? Ja, vis ses - juhuuuu!!
Knus,
Britt
Posted by: britt | april 10, 2009 at 20:13
Jeg tror fanerme ikke på at du har gættet (!!!!) en strikkefasthed!
Det skulle da være første gang at fru Grendesign gætter sig frem og ikke tæller, analyserer og konsekvensberegner og liiige kører det hele ind i excel for at være sikker...hahahahaha.
Hvem der bare var en Barbie, eller havde faconen. Så ville jeg også ha' sådan en kjole. Måske skulle jeg forsøge mig med en til William-hunden. Så skal der bare seriøst mange kiler i corsagen...
Ses snart.
knus
SanneB
Posted by: Sanne B | april 10, 2009 at 09:53
Øj, hvor er hende Barbie da bare heldig! ;) I hvert fald er hun ejer af den smukkeste strikkede barbie-kjole, jeg nogensinde har set!!!
Posted by: Karen S | april 09, 2009 at 21:08
Jeg kan kun sige, at det er en særdeles heldig Barbie, der bor hos jer ;-)
Jeg synes teknikken lyder helt vildt spændende, men er stadig ikke sikker på, at jeg har forstået det helt rigtigt: ruller man sit farveskiftende nøgle ud fra forskellige farvede nøgler/rester ved at bryde garn og binde knuder og siden strikkehæfte????
Posted by: Lene Klitgaard - strikkeheksen | april 09, 2009 at 17:51
Aj, hvor er den fin! Det er virkeligt smukt med farveskiftene, og så meget mere elegant end det selvstribende. Tror nu ikke jeg ville kunne lade være med at sidde og hæfte alle enderne alligevel...
Posted by: Linda | april 09, 2009 at 16:13
Den kjole kunne Dior ikke have gjort bedre - og tweedgarn er så skønt og dejligt. Min mor væver sine uopslidelige plaids af det og de er både smukke og varme og i høj kurs hos familie og venner.
Posted by: Hanne | april 09, 2009 at 15:52
Super fin! Så finten ved Christels opskrifter er altså ikke at man hele tiden skifter tråd med farver, men at man vikler op inden? Så kan en farveskifts-spasser som mig, måske alligevel godt strikke hendes ting? Go påske!
Posted by: Karen | april 09, 2009 at 14:10