Så gled det første Rasmilla-design af pindene her på matriklen. Og det bliver bestemt ikke det sidste, for Sanne laver smukke modeller og meget velskrevne opskrifter......mon ikke jeg skal strikke mig igennem kollektionen? Det tror jeg. Cables & Hood er allerede på pindene og er mit aftenhyggestrikketøj i øjeblikket.
Anemone kom lige i vejen og skulle strikkes først - for sådan en fin lille, let og lun vest manglede vi lige. Og den er allerede blevet brugt flere gange. For i dette smukke påskevejr piler pigebarnet udenfor i næsten ingen tøj - hvis altså hun skal bestemme. Og så er en lyserød og piget vest, der kun er lun og ikke vildt varm, bare sagen.
Opskriften er som alle Sanne's opskrifter (jo, jo - de ligger klar...) yderst velskrevet. Man bliver taget i hånden helt fra start og ført igennem alle detaljerne. Den er meget grundig og man bliver ikke efterladt med tvivl undervejs. Skidegodt, Sanne!
Modellen er noget af det fineste. Helt enkelt snit med et sødt lille hulmønster og med små, skønne finish-detaljer, der gør modellen rigtig fin. Smukt, piget og praktisk på en gang - det ka' vi li'! Og så er den så let at den er anvendelig hele året.
Garnet er Supersoft i en vaske-ægte lyserød farve, kaldet Allium (kan købes hos Holst garn - tjek i øvrigt lige den biks, hun har alle farverne). Supersoft er et fantastisk garn. Dejligt at strikke med, pålidelig og ærlig uld, bliver skønt blødt efter vask og så findes det i de mest utrolige tweedede farver. Måske anes det på billedet at der er mange nuancer i Allium, selvom den egentlig ser ensfarvet ud. Et rigtigt yndlingsgarn....som der helt klart også kommer mere af her på kanalen.
Faktaboksen:
Garn: Supersoft Allium, 65 gram
Opskrift: Anemone fra Rasmilla
Pinde: 3 mm Addi Turbo
Hit? Helt vildt - kombination af model og opskrift er lige i øjet.
Skønt sådan at have påskeferie og få gjort et par skønne strikkede sager færdige. Men ferie giver også mulighed for at rode garn og opskrifter igennem og drømme en masse nye projekter op.....såååååeee....der kæmpes lidt mellem at komme videre med det, der allerede er i kurven og starte nyt....aahhhh, vi kan da godt liiiiige småstarte et nyt påskeprojekt, ikk?
Fortsat god påske til jer alle!
Ihhh, tak for de fine ord. Og alle, der har lyst: det er bare at sætte i gang - det er nemlig et fint og overskueligt projekt.
@ Ulla: en ny Annette D....jeg bliver da helt nysgerrig!
:-))) Britt
Posted by: britt | april 19, 2009 at 21:47
Yndigt. Jeg får helt lyst til at motionere strikkepindene igen.
Posted by: tanterne, Charlotte | april 18, 2009 at 15:52
Den er så yndig og piget i den skønne farve. Jeg satser på at Sanne en dag laver en model Onslow, til os med bænkebidersamlende, sværdstikkende brøleaber ;o)
knus
Linda
Posted by: Linda | april 13, 2009 at 12:22
Den må jeg da igang med--Har købt alle sannes opskrifter og den nye butik "lokkede" mig med en skøn farve----Ja du er en dyr dame at besøge --Grin
Posted by: Helle | april 13, 2009 at 12:00
den er så fin den der model...jeg er også næsten færdig med min Anemone vest i en meget mørk lilla udgave!
tak for tippet med garnet....det ser ret lækkert ud!
Posted by: malle | april 13, 2009 at 00:35
Ja - sikke en dejlig farve. Jeg har strikket den i brun, for det var en rest jeg havde, men den næste skal være i en lidt mere tøset farve som din. Først skal jeg dog lige i gang med Fiona, for Sanne B's modeller er bare for lækre. Og Holst butikken er et super tip, når man har smag i den retning!!!!
Posted by: Lone | april 12, 2009 at 23:28
Hvor er den bare sød, og det Supersoft er bare en skønt garn, og fedt at Holst har lavet den butik, og lidt farligt... Bare jeg havde tøser at strikke til...
Posted by: Jette Møller | april 12, 2009 at 15:38
Den er flot. Veste er som stofbleer, dem kan man ikke få for mange af. Måske enesteøglen skal have et styk til sommerbrug?
p.s. Scorede lyslilla isager bomuld til 1/2 pris hos Isager i går og fik set Annette D i en ny model, jeg skal have strikke til moi :-)
Posted by: Ulla | april 12, 2009 at 14:29
Sød Anemone. Den skal vist strikkes i en kusine udgave eller to. Her vil jeg lige nu nøjes med at hente gule anemoner i haven. k.h. Mette
Posted by: Mette | april 12, 2009 at 12:06
Den er så fin - det er heeeelt sikkert at min lille niece skal have sådan en model i julegave.
Posted by: Lena | april 11, 2009 at 19:25
Den er rigtig sød og sikke en dejlig farve - jeg har også spottet at Helle har taget alle farverne hjem - der skal da vist prøves med en farve til Michell
Posted by: elinF | april 11, 2009 at 18:27
Eijj, sådan en skal min yngsteøgle da også ha´! Skøn model, dejlig farve og god opskrift, hvad kan man ønske sig mere? Også jeg har strikket 1½ Sanne B-model, men regner med at skulle hele repetoiret igennem.
Og tak for tippet om Helles shop.
Knus,
Lise
Posted by: Lise (Fru Kvist) | april 11, 2009 at 18:16