GrenDesign

Viften

Voila!
På en af årets første forårsdage kom Viften på pindene og i denne weekends brag af et forår blev den færdig. Meget passende for en model, der i den grad signalerer yndighed, lethed og feminine linier. Den er som skabt til at blive luftet en forårsdag, hvor der skal lidt lunt på skuldrene.

Jeg er meget tilfreds. Natten mellem lørdag og søndag blev den færdig og kort prøvet på inden den røg i vaskemaskinen. Uhhh, der skal vist trækkes lidt her og der....Lidt senere kunne jeg trække en blød og halvlådden model ud af maskinen og jeg strakte og klappede den i form. Viftemønsteret i forkanten som inden vask bøjede rundt var lige til at trække på plads og klappe fladt. Og ærmerne, der før vask var lige lovligt smalle blev trukket lidt bredere.

I dag blev den lagt ud på et håndklæde i græsset og så skal jeg love for at den tørrede hurtigt. På med den og op foran spejlet.....wauw!! Den er blevet temmelig god og har forvandlet sig fra OK til fantastisk efter vask & stræk. Et klart hit! Det er lige før det er den, der skal med til konfirmation om et par uger...

Jeg synes Marianne Isager har begået en konstruktionsmæssig genistreg ved at anvende vifteformen kombineret med raglan. Det er så flot - og sammen med det effektfulde parasol-mønster er den lige i øjet. Det sjove er at jeg normalt slet ikke er en en flæse-og-blonde kvinde. Jeg elsker rene, stringente og funktionelle linier. Og alligevel går denne model rent ind. Eneste lille anke ved modellen er at ærmerne er smalle; ret smalle....og der skal fifles mere end normalt hvis man vil have bredere ærmer uden at øge kropsvidden. Men nu har jeg vænnet mig til det og synes faktisk at det er med til at gøre modellen så fin.

Udover kantmaskerne (se her) har jeg ikke opdaget egentlige fejl i opskriften. Der er et par udeladelser (er det ikke også sådan Soduko er?), idet man skal huske at:
* lave den fremhævede kantmaske langs alle raglankanter
* forkanterne sys sammen vrang mod vrang i nakken
* de 2 x 14 masker fra forkanten strikkes sammen med ryggens 29 masker, ret mod ret
* de sidste 5 masker på ærmet trækkes blot sammen

Garnet er ikke Isager's - så langt fra. Men det er stadig dejligt - og ret billigt. I denne model er der brugt garn for cirka 200 kroner...det må man sige er særdeles rimeligt. Garnet er lavet af merino (tror jeg) og ubørstet mohair og det bliver lidt låddent efter strik og vask. Mohair'en er helt sikkert ikke kid mohair - for det er en anelse rustikt og jeg har det mistænkt for at fælde en anelse i brug. Men det er absolut et bekendtskab værd.

Vi iler til faktaboksen:
Garn: Natural mohair fra The Coloured Wool Company i New Zealand, lys lilla, brugte 440 gram.
Model: Viften fra Marianne Isager's Japan bog
Pinde: 3½ mm rosentræspinde....uuuhhhmmmm...
Ændringer: ingen - udover kantmaskerne
Tidligere posts (og korrektioner) om denne ses her og her.
Hot? Jo, jeg er meget positivt overrasket - den er endnu bedre end jeg regnede med
Cashmere-O-Meter: +22% - ohhh boy!

Så nu har I set Viften på en helt almindelig dansk kvinde. Jeg ved den står på manges to-do-liste. Bare sæt igang. Den er sjov at strikke!! Og meget store dele af den egner sig fint til TV-strik.
En stor del af andet ærme blev strikket til Schwarzenegger-filmen i fredags (Livsfarlig løgn). Den film overraskede mig også - jeg forventede intet (har ikke just set den herres film før), men den film tog kegler; både spændende og sjov.
Gode overraskelser - dem kan vi godt lide!

Viften....og ryggen der alligevel ikke var for lille

Da foråret første gang viste tegn på at ankomme gik jeg igang med den forårsfine Viften i smuk lys lilla. Det gik bare derudaf - hu hej - tju hej. Så kom Tryllekappe, sokker og andet i vejen og Viften lå dernede i kurven og kedede sig - selvom hele 2 forstykker og en påbegyndt ryg gjorde hvad de kunne for at tiltrække sig opmærksomhed.

En aften greb jeg Viftens ryg og ville mølle derudaf på den - det er herrrrligt TV-strik. Og så gjorde jeg det, som jeg har for vane: jeg tjekkede lige målene. Den skulle jo gerne komme i mål i rette størrelse. Resultatet var sørgeligt for Viften....for den røg lige lukt i skammekrogen. Var ryggen virkelig for lille? Strikkefastheden passede jo. Helt ærligt! Jeg oooooorker ikke rimle det hele op og starte forfra. Der må kunne fifles....

I dagene, der gik rumsterede overetagen af og til over hvordan jeg skulle fikse modellen UDEN at skulle rimle forstykkerne op. Og en dag på toilettet (ret godt grublested!) faldt det mig ind: ahaaaaaa, rygmålet er INCL en del af sidestykket fra forstykkerne (den hvide pil på billedet). Det gik tjept med at komme ned og kontrolmåle. Joooooooo! Når halvdelen af sidestykkerne regnes med kommer rygbredden til at passe på en prik. Sidesømmen på denne model sidder ikke i siden, men let forskudt bagud. Den opgivne rygbredde er på den færdige model og ikke på rygstykket. Utroligt at jeg ikke så det med det samme.

Så nu er Viften hentet direkte ind fra skammekrogen til den fineste plads for et strikketøj: i mine hænder. Og den vokser støt - i skrivende stund er jeg begyndt på første ærme.....jeg glæææder mig til at tage den i brug!

Little Sisters Dress - den forårsblide

Tora's smukke baby-kjole har nu også være forbi mine pinde og den er bedårende smuk i al sin elegante enkelthed. En rigtig favorit - af den fineste slags, som er så smuk og klassisk at den vil holde i maaaange år. Bortset fra at baby ikke kan passe den så længe.

Min variant er strikket i smukke, bløde forårsgule farver i et af mine favoritgarner: Tweed 300. Tweed 300 er shetlandsuld som det er bedst. Fantastisk at strikke med, det strikkede får en meget lækker struktur (og bliver dejligt blødt efter vask) og så er der farverne.....farverne er såååå smukke og tweedede og med mange nuancer i - også selvom det ser ensfarvet ud på afstand. Så smukke at selv gult bliver smukt. Jeg er ellers ikke så meget til gult, men disse bløde og blide gule farver er smukke. Og det satser jeg så på at en lille babypiges mor så også synes.

Opskriften er enkel og alligevel var der et par småting undervejs:
Udtagninger i bærestykket før slidsen skal udføres i alt 3 gange (og ikke gentages 3 gange mere), hvis man gerne vil have maskeantal til at passe.
Når jeg følger opskriften ender jeg med at have slidsen i den modsatte side og dermed skal der byttes rundt på rækkefølgen af "bind off masker" og "knit masker", når der lukkes af til ærmer.
Nederste kant skal ifølge opskriften slutte med 3 pinde glat + 2 pinde glat mere før der lukkes af. Det synes jeg er i overkanten, så jeg strikkede til der var tre omvendt glat riller, så 2 glat (=knit) og lukkede så af som angivet.

Men det er i småtingsafdelingen - blot medtaget her for fuldstændighedens skyld.
Kanten forneden er aflukket med "sewn cast off" metoden. Den har jeg ikke prøvet før, men den er tilføjet i hjernearkivet over nyttige teknikker. Den tager længere tid, men resultatet er både elastisk og let - den er mindre klumpet end en almindelig aflukning. Kan anbefales!

Faktaboksen:
Garn: Tweed 300 i 2 gule nuancer - 50 gram i alt.
Opskrift: Little Sisters Dress af Tora
Størrelse: strikket i mindste størrelse, men strikkefastheden (25m = 10cm) hiver den op i en mellemstørrelse.
Pinde: 3 mm Addi turbo + 2½ mm hæklenål til halskanten
Hot? Absolut - jeg synes den er noget af det søøøøøødeste!
Cashmere-O-Meter: glæder sig over 2,5% mere.

Så det blev alligevel ikke Tryllekappen jeg kastede mig over...det var hemmeligheder. Viften har ligget i skammekrogen en rum tid fordi jeg troede den var for lille.....det har jeg nu opdaget at den ikke er. En lille spidsfindighed I vil høre om i en kommende post...

Og til sidst: har I opdaget Kim Hargreaves snart kommer med en ny bog? Spændende!

Knæhøj Karse

Der var engang (for lææænge siden), hvor knæhøj karse var et dagligdagsudtryk, der blev brugt om noget, der var sejt/æskefedt/kodyl/totaaaal/tiptop/topdollar fedt. Hvis knægten kendte det udtryk ville han helt sikkert bruge det om de nye knælange sokker. De var dårligt blevet vasket før de sad på hans fødder.

Han eeeeeelsker de hjemmestrikkede sokker og ville gerne have skuffen fuld. Og det er der ifølge ham 2 grunde til: de er bløde og der er ingen klumper ved lilletåen. Han er den slags, der bare slet, slet ikke kan tage de klumper, der ofte er i købesokker. Han kan flegne helt ud om morgenen, hvis sokke-klump og sko bare ikke er kompatible og trykker på tåen. Sådan en morgen kan vi snildt komme igennem 3 par sokker før knægten godkender (og hidser sig ned igen). De hjemmestrikkede har ingen klumper, dels fordi tå-enden er formet med indtagninger og dels fordi moderen møjsommeligt syr de sidste masker sammen med maskesting (kitchener stitch). Resultat: ikke en eneste generende klump. Sønnen er lykkelig (og jeg synes også klumpfri sokker er skønnere). Eneste ulempe: sønnen vil have flere.....og sååååå spændende er sokker nu heller ikke. Men han skal nok få flere....senere....

Disse er strikket i Opal giftfrø fra 2. regnskovskollektion. Tjek lige den rapportlængde...breeeeeede striber! Jeg tror snildt man kan strikke en børneraglan i det garn og stadigt få egentlige striber på blusen. Og fuldstændigt magisk passede rapporten perfekt, så jeg kunne starte direkte på anden sok uden at fjerne en eneste cm garn og alligevel få symmetriske sokker. Det har jeg ikke prøvet før.

Faktaboksen:
Garn: Opal 4-trådet, blå giftfrø fra anden regnskovskollektion, 55 gram til str ca 33.
Opskrift: samme som de gråspættede
Pinde: 2,25 mm Golding valnøddepinde (universets bedste strømpepinde!!)
Hot: Ohhhh, yes!!
Cashmere-O-Meter: får hele 2,7% ind på kontoen

Uhhh, det var skønt at kunne glæde sønnen med noget så enkelt som et par sokker. Og det var næsten lige så skønt at få brugt noget af strømpegarnslageret.....uuha uha..der er til mange sokker endnu....

Dukkens lune ensemble

Frk super cool er her i hendes nye lune outfit. Lige som datterbarnet ønskede sig: lune sager til dukken, fuldtændig som hun selv har det. Når dukkemor har både uldsokker, vanter, hue og vest må dukkebarnet naturligvis også have det.

Farverne i garnet er ret flotte synes jeg. Jeg elsker at der er drøn på farverne og i dette tilfælde er kombinationen yderst harmonisk. Tøset uden at være alt for tuttenuttet. Tuttenutte skal der være plads til (sådan vil en 3½ årig have det), men der skal helst også være andet.

Vesten er Ruths babyundertrøje, strikket på pind 2½ i mindste størrelse og lidt kortere end anført i opskriften og voila: passer på en prik til en Baby Born dukke.

Huen er en lille udgave af Gro's djævlehue. I dette tilfælde med 97 startmasker (96 hvis man strikker rundt, som jeg gør næste gang) og med 14 m mellem ind/ud tagninger. Efter 20 pinde stoppes udtagninger og fortsættes med indtagninger til spids. Sidder perfekt på dukken og behøver ikke bindebånd.

Uldsokkerne/sutsko er fra et dukke/bamse tillæg til Hendes Verden 8/2007. Hurtige og sjove at strikke og sidder supergodt (og bliver der!) på dukkefoden.

Lufferne er lavet således: slå 29 m op, strik rib (1 r, 1 vr) frem og tilbage. Første og sidste maske strikkes ret på alle pinde. Efter 3 cm strikkes omvendt glat, efter 2 cm tages ind som til en stjernetå med 3 m mellem indtagn på første runde. Tag ind på hver anden pind og slut med 2m sm runden rundt. Sy sammen.

Vi iler til faktaboksen:
Opskrifter: se ovenfor
Garn: Match strømpegarn, fv 6009. Brugte i alt 65 gram, fordelt på cirka 5 g til luffer, 10 g til futter, 15 g til hue og 35 g til vesten.
Pinde: 2½ mm Addi Turbo
Hot: jo, for pokker - dukken har det på hele tiden nu - og kan bestemt ikke sove i dukkevogn uden.
Cashmere-O-Meter: bliver beriget med hele 3,3%, jow jow....
Og jeg udnævner også dette sæt udnævnes til at være mit 4. bidrag til 12 projekter 2008.

Og jeg iler videre til lidt voksenstrik igen. Asgers sokker er færdige (kommer snart her på kanalen)...og Signe har naturligvis også bestilt nye sokker.....
....men inden da skal jeg liiiige strikke lidt på nogle af mine andre strikketøjer. Tror Tryllekappen skal have lidt opmærksomhed igen...

Nora J Bellows har gjort det igen

Tjek lige forårskollektionen fra Noni.

Det er åndeløst smukke tasker - ligesom hendes tidligere kollektioner. Jeg har endnu ikke lavet en eneste Noni taske, men jeg drømmer om mange af dem.

Og hendes seneste Tulip Tote slår da benene væk under mig. Hvor ER den altså bare flot - det må absolut være den fedeste taske at bære sit strikketøj eller hvad-som-helst rundt i.
De vilde tulipaner, der vælter rundt på tasken akkurat som når en tulipan-buket er smukkest og mest uregerlig.....uha uha uha....

Måske får jeg den aldrig strikket, men man har da lov at drømme....

Blogolæum III

Wow - var lige ved at glemme det - men i går passerede bloggen her endnu en milepæl: der er gået hele 3 år - TRE ÅR - siden jeg sendte min blog i luften og startede et nyt eventyr som blogger. Allerede dengang var der mange blogs i luften og nu er det da helt vildt så mange, der er. Nettet er smæk-hamrende fyldt med inspiration - det gælder bare om at navigere i det og finde det. Det er altså skønt.

Siden starten har jeg lagt en linie for min blog og holder den stadig. Min blog er først og fremmest faktuel og har som formål at dele viden og erfaringer med opskrifter, garn, værktøj og andet relevant. Jeg eeeeeelsker selv at læse om andres erfaringer og håber at I kan bruge mine.

Bloggen er også supergod til at fastholde og huske alle de ting, jeg får lavet. Ret imponerende at se det dokumenteret på den måde og så kan jeg senere finde tilbage til "hvordan-var-det-nu-lige-jeg-lavede-den-kjole"?

Men der er kommet noget nok endnu vigtigere ud af det: sociale kontakter og relationer med jer. Jer, der læser denne blog. I er mange kan jeg se på min tæller - og det er jeg superglad for. Og især til jer, der lægger kommentarer - det er simpelthen noget af det fedeste at få respons på det man skriver.
Mange af jer har jeg mødt i virkeligheden og det er blevet til venskaber, andre af jer har jeg stadig til gode at hilse på. Fantastisk verden, Blogland!

Så jeg fortsætter med min blog, til glæde for mig selv og forhåbentligt også for jer...