Den feeeedeste bluse er færdig og klar til brug. Meget brug. Jeg elsker, elsker, elsker den!
Må jeg præsentere: Klaralund. Designet er tænderskærende enkelt, men garnet....det er så helt igennem fantastisk at det hiver den færdige bluse op i topklasse. Absolut topklasse.
På min færd rundt i blogland er det tydeligt at rigtigt mange drømmer om at strikke i Noro Silk Garden, men det er så svinedyrt at det afholder mange fra forsøget. Jeg var heldig at få det til en god pris - og så skulle drømmegarnet prøves.
Når så man har prøvet garnet deles strikkere i 2 lejre: de skuffede/haderne, som synes at det er dog det værste opreklamerede skodgarn de længe har prøvet og så er der de begejstrede/elskerne, der slet ikke kan få nok og for altid vil drømme om at strikke mere i Noro Silk Garden. Jeg er begejstret - ingen tvivl om det! Og næste gang jeg falder over det til en god pris køber jeg mere. Ganske enkelt!
Farverne er sååååå fantastiske. Meget smukke, mange af dem og med de smukkeste overgange. Der er en farverapport, men nøglerne er ikke ens, så symmetrifikserede kan få lidt af en udfordring. Jeg elsker skævheden og uforudsigeligheden, så i min udgave er der ikke styret efter farverapporter.
Garnet er en blanding af silke, mohair og uld og bliver efter vask så let, blødt og levende at jeg snildt kan have det direkte mod huden og så løfter mohairen sig en anelse, så den bliver let dunet. Det er rigtigt at der er plantefibre i her og der, men bestemt ikke så meget at det hiver min oplevelse af garnet ned.
Garnet var sammen med en portion Noro Cash Iroha tiltænkt Poppy, men jeg ombestemte mig og kastede mig i stedet for over Klaralund, en gammel drøm. Jeg fravalgte Poppy af 2 grunde: dels har jeg set nogle uheldige/uklædelige udgaver i blogland og mente at Klaralund ville klæde mig bedre og dels fandt jeg frem til ved at fingerere med garnerne at kombinationen måske var tvivlsom. Silk Garden har en helt anden struktur en Cash Iroha - den bliver meget let/levende efter vask og Cash Iroha virker som et garn, der er lidt mere fast i det. Og jeg ville have det bedste ud af garnerne - det bliver så hver for sig. Og jeg er meget glad for mit valg!
Designet er så simpelt som det kan være: strik 4 firkanter og sy dem sammen. Men djævlen ligger ofte i detaljen - og det gælder i særdeleshed det enkle. Da jeg regnede på strikkefasthed, antal masker og mål kunne jeg ikke få opskriften til at hænge sammen. Så jeg fik den mistanke at Silk Garden måske vokser lidt i vask. Så jeg valgte at strikke hele ryggen, vaske den og måle strikkefasthed på den inden jeg strikkede videre. Det voksede ganske rigtigt lidt. Så kunne jeg regne det helt rigtige maskeantal ud til forstykke og ærmer - så jeg fik den ønskede pasform (dvs kropsnær uden at være stram og med så lille bærestykke som muligt uden at få stramme overarme). Jeg valgte også at strikke bærestykker/ærmer fra hals og ned - så kan man nemlig bedre tilpasse længden af rillerne og ærmerne til det ønskede. Og endelig blev alle stykker vasket og tørret udglattet på håndklæder inden montering for at de skulle vokse "på plads" inden sammensyning. SUCCES!
Vi må vist have gang i en faktaboks:
Garn: Noro Silk Garden, farve 84, forbrug 465 gram
Opskrift: Klaralund
Pinde: 4½ mm rosentræspinde - yummi kombination!
Ændringer: se ovenfor
Tidligere posts kan ses her
Hot? OM? Den er vildt hot!
Cashmere-O-Meter: sørme så, nu kan der hældes 9,3% på - cool!
Som I nok kan se - så er jeg topbegejstret og meget, meget glad for denne bluse. Garn og model kan kun anbefales!!! Ser du billig Silk Garden - så hug til!
eeejjjjjjjj, hvor er den da sej og hvor sidder den da bare ualmindelig godt på dig. og sikke et farvespil der er i garnet.
wauhh.....
jeg kan mærke, at jeg også næsten er klar til en klaralund.
og hvad skal du så have gang i?
malle :-)
Posted by: malle | januar 30, 2008 at 01:11
Hvor er i smukke sammen, du og Klara!
Jeg tror, at du traf det helt rigtige valg, da du satsede på denne model, den er så flot til dig...
Jeg elsker Noro, og havde jeg finanserne til det, så ville der bare blive købt til huse, i stakkevis af alle kvaliteter, men jeg må nøjes med at drømme og også glædes over det jeg har...
Flot arbejde, Britt!!
Posted by: Anne Dyrholm Stange | januar 29, 2008 at 17:05
Så flott din versjon av Klaralund ble! Jeg har strikket denne selv, men ble ikke fullt så fornøyd som deg. Men så hadde jeg heller ikke lagt ned like mye forarbeid i å regne ut strikkefasthet osv. Fargene du har brukt er nydelige - og nå ble jeg nesten fristet til å gi Silk Garden en sjanse til;-)
Posted by: Fuglemamma | januar 29, 2008 at 09:41
Ihhh, hvor I roser - det' lige før jeg rødmer af glæde!!
@ Bettina - jeg kan rigtigt godt forestille mig 123 silktweed til den model. Efter vask er det garn også ret lækkert..og farverne er gode.
@ Helle & Helle: I kan godt begynde at kigge jer om efter et godt tilbud. Jeg vil gætte på at I også vil holde af garnet - selvom det åbenbart er et garn, der deler vandene...
@ Karen & Julia: kom I bare igang - det er dødlet at tilpasse den til egen kropsform og der er hurtige resultater.
:-))) Britt
Posted by: britt | januar 28, 2008 at 21:40
Tillykke med en absolut top-skøn kreation!!!
Jeg har endnu Noro tilgode, men det lyder som om jeg roligt kan glæde mig:o)
Knus Helle
Posted by: Helle Holst | januar 28, 2008 at 18:21
Den er meget smuk og den klæder dig rigtig godt! Jeg kan godt forstå at du er helt vild med den.... jeg tror, at jeg må kigge lidt nærmere på det mønster, det ser jo ikke helt ringe ud ;-)
Kh Karen S
Posted by: Karen S | januar 28, 2008 at 08:58
Jeg tilslutter mig koret over dem, der falder i svime over din Klaralund! Wow, hvor er den bare flot, ikke kun i sig selv, men ogs PÅ dig!!! Og farverne!!! Ja, jeg er vild med dem!!
Ih, det begynder helt at klø i fingrene på mig efter sådan een. Sjovt - jeg har også overvejet et lave en Poppy, selvfølgelig med de modifikationer der skal til for at lave en der passer mig, som har minimal talje...
Posted by: Julia | januar 28, 2008 at 08:20
Hvor er den bare flot i den røde farve. Jeg har Klaralund i butikken i frisk grøn/orange/blå/gyldne/flere farver, men din røde version er bare rigtig lækker!
Posted by: Birthe P | januar 28, 2008 at 07:18
Det er bare et hit, den trøje! Jeg har aldrig nusset Noro-garnet, men Nannas (123-knit) silketweed, som jeg strikkede den i, er også lige i øjet til modellen.
Jeg får da helt lyst til at finde den frem igen, den har været pakket væk, men var såååå dejlig. Varm, når det var køligt og ikke for varn, når temperaturen var ok.
Posted by: Bettina | januar 28, 2008 at 01:12
Den er sgu skøn, Britt...Intet mindre! Jeg har stadig Noro tilgode, men du sælger det godt;-)
Knus Helle
Posted by: helle | januar 27, 2008 at 21:18
Hvor er den bare flot. Dejlige farver.
Posted by: Merete | januar 27, 2008 at 20:41
Hvor er I søde - tak for kommentarerne!!
@ Ulla: den må du lave - ingen tvivl! Når jeg rammer de 100% bliver det dog et andet luksusgarn...jeg har nemlig allerede besluttet mig...nu skal jeg bare liiiige banke de sidste procenter op. Men skulle jeg falde over Silk Garden til spot pris, så hugger jeg til - det er sikkert! Kunne såmænd godt finde på at lave Klaralund igen.
@ Julie: det vil blive vild og smuk luksus til datteren! Og det er ikke så fjollet, for min er vasket i maskinen på koldt uldprogram - det tåler det strålende. Dejligt at Bette kan bruges!
;-)))) Britt
Posted by: britt | januar 27, 2008 at 19:41
Den ér nemlig bare for fed, jeg har i sidste efterår også haft tænderne i den....eller var det mon pindene.
Den hænger tit på mig, rigtig tit, for den kan jo bruges til alt! Lækker farve for øvrigt.
Kh. Tineke
Posted by: Tineke | januar 27, 2008 at 19:28
nej, hvor smart! den er bare blevet super-flot, Britt!
til lykke med den.
kh.fra Island
Frida
Posted by: Fríða | januar 27, 2008 at 18:30
For Sørensen, hvor er I bare for lækre sammen! Jeg elsker også Silk Garden, men min yndlingsfarve - det var vist #34 - er desværre udgået, og siden har jeg været sådan i tvivl om, hvilken farve jeg så skulle vælge, at jeg IKKE har købt noget. Jeg har dog skumle planer om at lave en Baby Surprise Jacket i Silk Garden til Mynte, og da vil #84 da være smuk, tror du ikke?
KH Julie (der netop skal til at vaske lille Bette, som bliver brugt flittigt af Mynte).
Posted by: Julie | januar 27, 2008 at 17:56
Piiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiffffffffffffft
Den er så FED!
Man bliver jo helt fristet til at strikke en selv efter dine modifikationer. Den dyyyybe halsudskæring har indtil nu afholdt mig fra at strikke den. H
Skal der købes mere silk garden når du snart når de 100% ?
Posted by: Ulla | januar 27, 2008 at 17:55
Takker, Linda!
Sammensyningen foran er primært fordi jeg ikke kan udstå kulde på hals/brystkasse og synes den var alt for åben/sjasket uden sammensyningen. Den er med til at give lidt hold på sagerne.
:-) Britt
Posted by: britt | januar 27, 2008 at 17:46
Den er smuk! Og den sidder også fortrinligt! Er den mere tækkelig med lidt sammensyning i halsen eller er det for at få et mere "stabilt" forstykke der ikke trækker nedad? God ide at vaske først, de der ærmer der bare vokser og vokser og vokser.....
Flot!
kh Linda
Posted by: Linda | januar 27, 2008 at 17:17