Fra seje futter til sødt babystrik. Hvor er det herligt at strik spænder så vidt. Der er simpelthen ikke noget så hyggeligt som at strikke babystrik - og Bette er i særklasse hyggelig at strikke. Strikket før og denne gang atter i vaskevenlig bomuld.
Signe var meget optaget af dette strikketøj, for det var til en BABY - det er noget hun er optaget af - meget! Hun har endda siddet med strikketøjet og "strikket" (=klirre med strikkepindene med strikkeagtige bevægelser med hænderne) på den, mens jeg strikkede på noget andet. Hun vil rigtigt gerne lære at strikke ligesom mor, men det kniber lidt med at kunne det - så er løsningen med de klirrende pinde OK. Så man kan roligt sige at der er strikket kærlige tanker ind i denne lille trøje.
I knappekassen fandt vi denne nuttede sag - den fineste flodhest i perfekt farvematch. Stor tilfredshed!
Faktaboksen:
Garn: Lousiane fra Grønhøj garn, lys støvet grøn, 85 gram
Opskrift: Bette fra design.club
Str: 3 mdr - strikkede den mindste str, passede fint.
Pinde: 2½ mm til kanterne og 3 mm til resten
Hot? Ja, den model går man ikke fejl af
Cashmere-O-Meter: iiiihhhhh, her er sørme 1,7% at hente.
Og den når lige at smutte med som projekt nr 11 af 12 projekter...
I øvrigt mange, mange tak for jeres fantastiske kommentarer til Maple. Det ER en skøn model - jeg er sikker på at den vil blive brugt meget - nyder dens varme lige nu! Skulle du tænke tanken: aaaahhhh, måske skulle jeg give den rigtige, lange ærmer? Så drop det! Alpaca'en gør modellen VARM - og så er det faktisk rart at der stikker et stykke arm ud og kan regulere temperaturren lidt. Jeg har allerede opdaget at den er perfekt sammen med en helt almindelig langærmet T-shirt - jersey på underarmen og Maple på resten giver den helt rette varme.
Nå, der er Clint i TV - tid til film & strikketøj....ha' en fantastisk weekend!!