Kors i hytten - er konen da gået helt amok? YES! Dette er resultatet af alvorlig Startitis. En sygdom/tilstand rigtigt mange strikkere kender til. Og som Yarnharlot i en af sine bøger beskriver som resultatet af foråret, hvor moder natur kalder "Make Something" - og enhver strikker oversætter det til at starte noget nyt med nærmest kløe i fingrene = Startitis.
Hvordan kunne det ske? Fruen her plejer at have tjek på projekterne og får dem som regel også gjort færdige....
Tjaaaa, det hele startede med at højre hånd stadig har det bedst med retmasker, så der måtte et retmaskeprojekt på pindene. Valget faldt på Stikkelsbær fra Hønsefødder-bogen og det ultrabløde lyseblå Regia Silk blev fundet frem. Slå masker op til str Asger og strikke, strikke. Hmmm....den er da lidt monoton at strikke.....må have lidt afveksling.....
Og så startede jeg på en top-down raglan til Signe. Frem med Fru Bendix' opskrift og et par nøgler Opal Petticoat Cotton (så kunne jeg også få det garn tjekket af). Den er let hypnotiserende at strikke...rundt og rundt og rundt og rundt....Men efter en masse omgange blev bomuldsblanding på pind 2½ alligevel lidt for anstrengende for skuldrene.....så vi må have mere afveksling....
Ahaaaaa - det skal være større pinde! Snowdrop er jo også rundt og rundt i retstrik - den nupper vi da lige! Så frem med opskrift, regne, regne - for denne gang ville jeg lave den lidt mere tunika-agtig med udtagninger i siden. Frem med garn (rød merino fra sommerferien og mørk rød kidmohair fra BC garn), slå masker op og strikke rundt og rundt og rundt......Og som sidst er jeg let hypnotiseret af at strikke den model, så jeg tror sørme den bliver færdig før der igen startes noget nyt.....
....but you never know.....
Ha ha, griner højt. Nyt ord, det er hermed hugget. Det er et fænomen jeg kender alt for godt. God arb.lyst med alle projekterne.
KH Hanne
Posted by: hanneb | juni 02, 2007 at 16:54
Det kender jeg meget godt, jeg kan også bedst lide at have gang i lidt forskelligt,så bliver det jo ikke kedeligt,og man kan nemlig skifte lidt, det er godt for arme og skulder:)
Posted by: Mona | maj 21, 2007 at 00:56
Det er altid godt med lidt afveksling - hvis pindene er for små, hvis man får lyst til at strikke i mohair frem for bomuld, hvis man er mere til rød end blå og hvis en lille størrelse er sjovere end den voksne størrelse og så videre. *GG* Det er dejligt med afveksling, også selvom det evt. medfører startitis og hvad der ellers kan ske.
Jeg synes det er nogen DAJLIGE projekter du har gang i, især glæder jeg mig til at se din røde Snowdrop, den er flammende smuk i farven!
/Julia
Posted by: Julia | maj 20, 2007 at 22:07
Det er jo lutter gode sager du der har gang i! Jeg må hellere få fat i noget af det der bomuld til Fie. Aarrrg - jeg tror at jeg blev ramt! Føler en pludselig trang til at starte på 3 nye strikketøjer.....
knus Linda
Posted by: Linda | maj 20, 2007 at 20:50
Startitis - kender det alt for godt. Viste bare ikke det hed sådan :-D
Posted by: Nanna | maj 20, 2007 at 19:21
Tja, det rammer vel os alle af og til... men jeg havde ikke hørt Yarnhalots forklaring før... grinede højt! Nu har jeg undskyldningen, men da garnet stadig er på fjernlager måjeg vel bare følge med hos dig!
Glæder mig til at se de færdige retmasker!
Posted by: Karen S | maj 20, 2007 at 12:36
Pas på du ikke bliver helt rundtosset af alt det der rundtogrundtogrundt.
kh
Sanne B
Posted by: Sanne B. | maj 19, 2007 at 20:49
Uuuuuuppppps, men retstrik er kedeligt, så man er nødt til at have strikketøj i forskellige farver ;-) Tunika-agtig snowdrop, den lyder spændende.
Posted by: Ulla | maj 19, 2007 at 16:43
Tusind tak for den videnskabelige forklaring på Startitis:o) Jeg troede bare at det var mig, der lige i øjeblikket overvældes af en uovervindelig trang til at slå nye masker op. Lækre ting du har fået på pindene - glæder mig til at følge deres videre færd.
Kh. Helle
Posted by: Helle Holst | maj 19, 2007 at 12:13
Uhh, jeg kender det godt. Der er ikke noget som forventningens glæde ved et nyt strikketøj. Jeg glæder mig til at se din nye Snowdrop-version.
Posted by: Lena | maj 19, 2007 at 11:55