Så oprandt dagen, hvor I også kan se et glimt at den skønne Miyake-sag fra Design club.dk. Den har været færdig en uges tid - men dagslys har det knebet lidt med. Jeg kan også se at det kølige morgenlys får den til at se lidt mere lilla ud (farven på den flade Miyake nedenfor passer bedre) Til gengæld har jeg nået at bruge den et par gange og kan derfor også give en slags brugs-evaluering.
Den er strikket i original garnet (Duo - tyndt 2-trådet garn) på pind 3 og resultatet er en ualmindelig let sag (sølle 200 gram). Efter vask rejser garnet sig en anelse og fylder lidt mere, så det strikkede er rigtigt flot. Imponerende for så tyndt garn. I mine øjne et rigtigt kvalitetsgarn, som jeg temmelig sikkert vil vende tilbage til flere gange. Efter vask er det også blevet blødere, men stadig ikke super-blødt.
Miyaje er skøn at have på - og giver lige den ekstra varme man har brug for, når bomuld er for koldt og en hel uldtrøje er for varm. Og i modsætning til et sjal bliver den, hvor den er. Jeg har gjort mig følgende erfaringer:
* Den inderste slå-om flap har en tendens til at glide ned - jeg overvejer at sætte en lille knap og trense indvedigt for at holde den på plads
* Rillerne åbner sig/bliver fladere ved brug - hvilket gør at den bliver lidt større i brug. Strik den derfor til den lille side.
* Undlad enhver form for blokning/udspænding ved vask - allerhelst skal den tørre uden at trække ud i rillerne.
* Er den blevet for stor i brug så kan følgende trick gøre den klar til næste dag: om aftenen skylles den op i vand og lægges til tørre på tørrestativ - næste morgen er den klar. Letheden gør at den tørrer hurtigt.
Om jeg er glad for den?? MEGET! Den er ret fed og jeg kommer til at bruge den meget. Faktisk har jeg endnu en Miyake på listen over skal-snart-strikkes. Let vanvittigt - for kedelig strik er det! Men jeg må have en mere - og denne gang bliver den i Kauni EF (stribet grøn/blomme/blå/syren). Da den er strikket på tværs bliver striberne lodrette - jeg tror det bliver flot. Og måske kan striberne give lidt underholdningsværdi undervejs?
For helheldens skyld - Faktaboksen:
Garn: Duo fra Design Club.DK, farve 585M, brugt 200 gram
Mønster: Miyake fra Design Club.DK, hele molevitten købt her.
Strikket på pind 3 - gode gamle Addi bambus
Ændringer: Jo, jeg strikkede en rille-rapport (= 10 pinde) ekstra på hvert forstykke samt 2 x 10 pinde ekstra på ryggen. Alle placeret ved skulderen. Min strikkefasthed var i den lille ende og jeg var lidt nærvøs for størrelsen. Det er i øvrigt ret let at ændre størrelse på den model.
Cashmere-O-Meter: Nope - dette garn er ikke fra gammel lager.
Tidligere glimt kan ses her og her og her.
HOT? Også i den grad!
Vesten er nydelig!!!! Jeg har akkurat bestilt mønster og garn til denne selv, og gleder meg veldig til å strikke den :o)
Posted by: Bente B | januar 01, 2007 at 09:16
Hvor er I søde - 10000 tak for de skønne kommentarer til den dejlige vest.
:-) Britt
Posted by: britt | december 21, 2006 at 21:22
Flot farve - dejligt, når man får strikket noget, der bare er et hit.
KH Tina
Posted by: Tina | december 19, 2006 at 21:39
Den er fed, Britt...Rigtig møghamrende fed:-)
Knus Helle
Posted by: Helle | december 19, 2006 at 15:22
smuk design, flot farve, ville ønske jeg også havde een!
knus linda
Posted by: linda | december 19, 2006 at 11:49
Den er fiks. Det ser ud til at uendelige timers ribstrik er blevet belønnet og til noget rigtig brugbart, skønt.
Posted by: Ulla | december 19, 2006 at 08:17
Den er godt nok blevet lækker. Jeg har også et kit liggende her der skal strikkes, men gruer lidt for det tynde garn, men der er vist ingen vej udenom *S*.
Posted by: jeanette hansen | december 19, 2006 at 08:15
Hold da op, hvor er den altså bare flot... jeg må indrømme, at jeg er forelsket. Den står nu på ønskelisten ;-)
Kommentarerne mht. størrelse osv. er også meget brugbare, tak for dem.
KH Karen S
Posted by: Karen S | december 18, 2006 at 23:01
Nååååå, det var rart endelig at få set på sagerne.
Den er superflot. Og nogen gange må man bare bide tænderne sammen og strikke det kedelige - mon ikke motivationen bliver lidt bedre næste gang, nu hvor du kender slutresultatet?
kh
Sanne B.
Posted by: Sanne B. | december 18, 2006 at 15:27
Hvor er den flot! Og tak for dit svar på webstrik - jeg har allerede købt opskrift og Duo-garn i en flot blå-grøn farve, så jeg glæder mig til at få juleferie, så jeg kan komme i gang!
mange hilsner
Lone, Silkeborg
Posted by: Lone | december 18, 2006 at 14:58
Næææh, hvor er den blevet fin. Man kan virkelig undres, hvor meget det tynde garn kan komme til at fylde. Ofte føles det slattens når man sidder med strikketøjet, men en enkelt vask og vupti-bum har det den korrekte lethed og ser rigtigt ud.
Denne vinters mode skulle efter sigende være veste/pullover, så den skal du nok få rigtig meget glæde af.
Mvh
Lene
Posted by: Lene Lind | december 18, 2006 at 13:40
Den ble virkelig fin!! Jeg er også glad i Duo, men foreløbig har jeg ikke noe ferdig, så det var interessant å lese hvordan det er i bruk.
Posted by: Marie | december 18, 2006 at 13:39