..fyldte denne helt igennem vidunderlige dreng 7 år. Vi lader den lige stå lidt.....7 år!!!!! Jeg synes det er vildt at det allerede er 7 år siden jeg blev mor for første gang; at det er 7 år siden jeg så ham, holdt ham og kyssede ham for første gang.
Jeg elsker ham højt (selvfølgelig!!) og har faktisk forsøgt at fange et billede af ham på dagen - men han er i den alder hvor stort set alle billeder indeholder de utroligste grimasser. I det lys er det da helt utroligt at skolefotografen fangede dette billede af min skønne, kvikke dreng. Så det billede får I - en uge efter begivenheden.
Han er selvfølgelig blevet fejret med maner i flere omgange og med ligeså mange gaver og det hele kulminerede i søndags, hvor alle drengene i klassen var til fødselsdagsfest. Hele huset stod på den anden ende - der er ikke før set så meget krudt samlet på en gang her i hytten. Spørg lige om ut + husbond var flade bagefter!!! Fuldstændigt flade! Heldigvis var vejret godt, så de røg udenfor en times tid til den obligatoriske skattejagt og en rask omgang fodbold (hvor de mest konkurrencemindede selvfølgelig røg i totterne på hinanden). Selv Asger sad helt, helt roligt og syslede med en malebog (ses ellers ikke så tit) efter de alle var gået....
Men uanset hvad - næste år gør vi det selvfølgelig igen: holder den fest han gerne vil have - også selvom det betyder undtagelsestilstand i de timer det varer - og helt, helt flade batterier bagefter.
Han er det værd - min elskede søn!
Linda: Fortænderne (og alle de andre for den sags skyld) er mælketænder. Billedet er 1-2 mdr gammelt og kort efter faldt den ene fortand ud - nu er den nye godt på vej - en noget større variant.
Og du har helt ret med de sort-hvide. Jeg vælger konsekvent sort/hvidt med sort baggrund til den slags billeder. Dels er de mere intense - dels synes jeg farvebilleder falmer over mange år.
KH Britt
Posted by: britt | december 16, 2006 at 22:19
Sikke en linselus ;o) Der er noget over sort-hvid billeder, de bliver bare så intense. Flotte fortænder, er det allerede de nye, der er så langt fremme?
og tillykke med ham!
knus Linda
Posted by: Linda | december 15, 2006 at 19:32
Kære alle,
1000 tak for hilsnerne!
Og Sanne - det er da virkelig sært for vi bliver vitterlig ikke ældre - ikke så meget som et fnug....tsk, tsk....
KH Britt
Posted by: britt | december 15, 2006 at 17:09
Tillykke med ham, Britt.
Er det ikke bare mærkeligt at vores børn bliver store med rekordfart når vi ikke selv bliver ældre???? Eller gør vi?
kh
Sanne B.
Posted by: Sanne B. | december 15, 2006 at 08:39
Stort tillykke med ham og nøj, hvor det da mindede mig om fødselsdagene, da mine drenge var små. Man er PÅ, mens det står på og helt flad bagefter, men det er nu også sjovt.
Hilsen
Mette G.
Posted by: Mette G. | december 14, 2006 at 23:01
Stort tillykke med ham, Britt:-) - Er du svimmel, han ligner dig:-)
Knus Helle
Posted by: Helle | december 14, 2006 at 21:35
Til lykke! knus Mette
Posted by: Mette | december 14, 2006 at 21:35