Nope, njet, nix. Ikke en eneste julegave med fiberindhold til moi. Jeg er nu også lidt selv skyld i det: velpolstret lager, ikke med i webstriks julegavebytteri og har heller ikke skrevet fiber på ønskesedlen. Så hvad kan man forlange? Og husbonden ville helst at jeg selv valgte min egen julegave - helt OK - men hvad gør konen så? Vælger en troldekugle (men sikke en! - vild gave!). Akkeja - mon ikke forklaringen er fiber nok? (meeeen der er nu heller ikke meget fiber, der kan konkurrere med den kugle!)
Joooeeee, men der er da heller ikke så lang tid til min fødselsdag og så kan det meget vel ske at der kommer fiber på ønskesedlen. I dag så (og gramsede) jeg f.eks. Hanne Falkenbergs model Ping Pong live - og jeg skal lige love for at den ligner et hit (smart snit, flotte farver og god struktur i det strikkede). Kunne godt komme på ønskesedlen....ligesom dette Isager kit.....som jeg naturligvis også kiggede på farver til. Begge dele hos Uldstedet i Lyngby - deeeeejligt sted med skøøøøønnnneeee garner (de nederste 2 billeder på linket er i øvrigt fra butikken i Lyngby - hyyyyyyggeligt sted!). Hvis ikke jeg havde sønnen med var jeg der nok endnu, bladrende i de maaaaaange opskriftsmapper.
Til gengæld gav jeg to hjemmenørklede gaver væk, nemlig Fetching samt sættet nedenfor: Et Misty Garden tørklæde samt matchende pulsvarmere. Strikket til et kært familiemedlem, men alligevel ikke den store nydelse at strikke. Jeg må bare konstatere gang på gang at jeg ikke er særligt gode venner med langhåret mohair - jeg kommer altid til at svede mere i hænderne af den slags garn og så begynder de lange strittende hår for alvor at irritere. Men resultatet er dejligt blødt.
Halstørklædet er lige-ud-af-landevejen i påfuglemønster (og jeg undres over at en så simpel sag kan ophøjes til en opskrift i en velanset bog - men ikke desto mindre inspirerede den mig til at bruge det multifarvede mohair til netop det mønster).
Pulsvarmerne opstod ved at jeg prøvede at svøbe halstørklædet om håndleddet - det passede jo lige. Så de er strikket ved at slå samme antal masker op, strikke et passende stykke i påfuglemønster (mål på hånden undervejs) og afslutte med et halvlangt skaft i 2+2 rib. Sys sammen i siden (bortset fra et ca 3 cm hul cirka 3 cm nede ad siden). Voila!
Lidt faktaboks må til:
Garn: Järbo Mohair (mohair/acryl blanding med løbelængde på 190 m/ 50 gram). Brugte 86 gram i alt.
Mønster: Misty Garden fra Scarf Style. Strikkede tørklædet 130 cm langt (så vidt jeg husker...).
Cashmere-O-Meter: Ohhh, jubel - hele 4,3% lagt til.
Coming up: Kække Anika der netop nu ligger til tørre....
Sikke en julegave !! Ham skal vi da vist låne herovre :o) Jeg har også luret på Ping Pong, den er nemlig ret flot. Glæder mig til at se Anika. Rigtig godt nytår. Kh Susanne
Posted by: Susanne i Silkeborg | december 31, 2006 at 10:48
Ping-pong ser fin ud - hvis man altså ikke hader at strikke "bobler". Hvilken farvevariant pønser du på?
Glæder mig til at se Anika (med Signe i?).
Og sikke en flot julegave, du har fået dig der.
Godt nytår til dig.
KH Tina
Posted by: Tina | december 31, 2006 at 08:05
Næh så fin en kugle...Fie fik et Pandora armbånd i julegave, det er jo lige før jeg står og hopper: også mig, også mig.
kh Linda
Posted by: Linda | december 30, 2006 at 22:07
Øj den er flot, den troldkugle. Skønne mohair sager du har begået.
Godt Nytår
Posted by: Ulla | december 30, 2006 at 18:38