....at man har dummet sig i en grad så vrede, skuffelse, frustration og ked-af-det blander sig i en uoverskuelig pærevælling. Sådan havde jeg det for ikke så længe siden. Plaza skulle vaskes og effektiv som man er så vupti ind i maskinen, uldvaskemiddel på, programvælgeren drejes rundt og så atter ud af vaskerummet med hurtige skridt og effektiv følelse. Yeah......lige til Plaza skulle hives ud og hænges til tørre - for den så da lidt løjerlig ud. Den er vasket flere gange og tåler det fint, så hvad pokker....???? Hurtigt kig på programvælgeren: 60 grader kulørt (den jeg bruger allermest til det almidelige tøj)! Så skete det: følelsen af dumhed i så overvældende grad at tårerne pressede sig på. Jeg havde lavet et ganske ufrivilligt filteforsøg med Cashcotton - ØV! Jeg var klar til lige med det samme at sætte mig foran tasterne og foretage et særdeles monstrøst trøstekøb!
I dagene, der fulgte kunne jeg ikke få mig selv til at gå derind og kigge på den - så stor var skuffelsen. Men som med alle trælsheder i livet accepterede jeg så småt at sådan var det. Plaza blev holdt op og undersøgt nærmere: den var stort set ikke krympet, det strikkede var nu endnu mere jævnt end før, trøjen havde fået en fasthed, der egentlig var meget god og cashmere/angorafibrene var filtet i overfladen med et særdeles dunet og blødt resultat til følge (se billedet th). Egentlig positive egenskaber.....meeen farven er ikke den samme. Den er blevet meleret og den dunede overflade gør den lysere at se på. Jeg kunne selvfølgelig godt sætte mig ned og karte alle de hvide områder væk, men så forsvinder de lækre fibre jo også. Så jeg er nu kommet til den konklusion at sådan ser den ud og sådan bliver den brugt - uden tvivl unika - ingen i verden har sådan en trøje.....og jeg ønsker mig en vaskemaskine, der ikke kan vaske vildere end uldvask med mindre man trykker en særlig kode/en dødemandsknap eller andet....
Heldigvis er der da også lidt godt at berette. Skoleblusen er kommet godt igang - jeg er nu nået halvvejs op ad blyanterne på kroppen. Og jeg hygger mig meget med det strikketøj - både fordi det er en særlig ting til min søn og fordi jeg synes flerfarvestrik er ret hyggeligt trods det at jeg strikker noget langsommere. Men resultatet er som regel det hele værd.
Mette og Susanne har gjort det og Julie er tæt på - og det er jeg også - at have strikket Green Gable. Nu er der kun cirka 5 cm til jeg kan afslutte blusen og bære den i dette skønne sommervejr. Jeg tror den bliver et hit. Pasformen med raglan, hulmønstret og de små ærmer er rigtig god - og jeg tror faktisk der er tale om en model, der passer mange kropsformer.
Og så har ankomsten af denne bog sendt mig i drømmeland. Lucinda Guy laver de mest fantastiske ting....og rigtigt mange af dem skal jeg også lave! Hendes bøger kan anbefales på det varmeste! Jeg tror sørme lige jeg skal bladre dem en gang til.....
Ja se, lige der må jeg melde pas. Jeg kan snusfornuftigt sige, at jeg altid vasker mit hjemmestrik i hånden. Til gengæld kender jeg det på alle mulige andre punkter. Tidligere var jeg STORslem til den slags, men er måske ved at være lidt klog af skade.
Den bliver vel nok skøn, den skolebluse, Britt. Way to go:-)
Knus
Marie-Louise
Posted by: Marie-Louise | juni 13, 2006 at 21:19
Surt sjov - godt at resultatet ikke blev helt uanvendeligt.
Har vi ikke alle - hvis vi skal være helt ærlige - lavet det nummer. Jeg tryllede en super lækker slå-om ting fra str. m til str. new born. Den var totalt ødelagt og røg i skraldespanden med det samme. Ude af øje ..... :o)
Jeg syntes faktisk at din filtede farve er ret skøn - og sommerlig.
Kh. Helle
Posted by: Helle Holst | juni 12, 2006 at 17:59
Britt, for fanden! Det er sgu da en ren gyser. Det er jo derfor, at jeg er en rigtig kedelig fornuftig-Åse og hellere vasker det lækre strik i hånden. Når det ikke længere kan klares med en luftning i det rigtige vejr.... Du er en tapper kvinde. k.h. Mette
Posted by: Mette | juni 12, 2006 at 16:42
Øv, øv, øv......håber du får brugt Plaza alligevel, og at den ikke giver dårlige minder hver gang.
skoleblusen ser bare flot ud.....wouw.
KH Tina
Posted by: Tina | juni 12, 2006 at 10:52
Åhr, man må jo fælde en medlidende tåre!! Men det siger noget om garnkvaliteten at det stod mål til hele 60 grader....Jeg tænker på den ene gang jeg vaskede en 50% uld/acryl ved 40 grader, den var totalt død.
Gode farver til skoletrøjen!!
kh Linda
ps - har liiige været til jordemoder, der "kom til" at fjerne hinder :o))))))
Posted by: Linda | juni 12, 2006 at 10:36
Pik, Patter og papkrus siger jeg bare...hvor er det dog surt!!! Godt at den kan bruges alligevel...Cashcotton er jo ikke bare sådan noget man lige smider ud!!
...Det stunt gør du garanteret aldrig mere..;-)
knus Helle
Posted by: Helle | juni 12, 2006 at 07:36
Åhh, for f..... da også, og fåk! Dejligt den dog stadig er brugbar.
Glæder mig til at følge skoletrøjens fortsatte udvikling.
KH Jeanette
Posted by: Jeanette | juni 11, 2006 at 22:33
JA - dog involverede det en tørretumbler, manglende målebånd og så snakker vi IKKE mere om den episode. Hvor er det trælst, med det ser ud til, at plaza i det mindste kan bruges. Du har idet mindste den "Always look on the bright side..." attitude.
Den ide med kode på vaskemaskinen er en god ide eller endnu bedre en talende maskine, der siger temperatur og program højt :-)
Uuuh venter spændt på green gable.
Ulla
p.s. skoletrøjen er sej
Posted by: Ulla | juni 11, 2006 at 22:22