GrenDesign

Havfruen Charlotte spreder finnerne ud

Det smukke sjal i de eventyrlige blå, grønne og lilla farver er færdigt - Charlotte den smukke havfrue kan nu pryde mine skuldre og fryde mit sind - for sikke farver!!! Havfarver i alle varianter (bortset fra tropernes lyse tyrkise) - så den kom hurtigt til at hedde Havfruen i min hjerne. Og det passer meget godt - for ligesom havfruer er sjalet lidt sky af natur - det vil ikke vise farverne i al sin pragt på billeder - man må opleve det live! Jeg har dog forsøgt at indfange pragten - så her kommer en sand billedstorm (alle kan gøres større ved at klikke på dem)....

Til højre er hun netop taget af pindene - smuk og alligevel uskyldig - intetanende om HVOR store finnerne er, når de er helt bredt ud. Ublokket målte hun 70 x 155 cm - og jeg var endda stoppet 16 pinde for tidligt ifølge planen. Min intuition sagde mig at det ville blive for stort, hvis jeg fortsatte.

Og det fik jeg helt og aldeles ret i. Til venstre ligger den blokkede havfrue og pepper den triste græsplæne op - og nu er finnerne helt oppe på 95 x 210 cm - et ganske stort sjal! Og det er blevet fuldstændig som jeg gerne vil have det - de fire forskellige farver glider nærmest usynligt over i hinanden og skaber en meget harmonisk farvesammensætning.

Selvom sjalet er stort er det meget let og fint. Det lækre, bløde merino garn har et skønt fald og hulmønstret gør det strikkede meget let. Jeg tror dette sjal meget hurtigt kan blive en favorit - og så har jeg faktisk manglet et blåt sjal i samlingen (tro det eller ej....). På billederne til højre og venstre kan sjalet ses på - læg lige mærke til hvor stort det er. Faktisk var jeg en anelse bange for at det ville være for stort i brug, men det er det ikke - er allerede testet som arbejdsbeklædning en hel dag.

Den kvikke læser har spottet at jeg ikke har givet sjalet den klassiske kant (hæklede luftmaskebuer og frynser). Frynser vil jeg ikke have, men jeg havde tænkt mig at den skulle have hæklede buer med perler i (ligesom sjalet i Vintagestrik). Men da jeg så størrelsen og at kanten faktisk var fin som den var, så besluttede jeg at sjalet ville være bedst og smukkest helt uden kant. Så sådan bliver det - mønstret og farverne får lov til at tale for sig selv.

På billedet til højre ses mønstret meget tydeligt - det er et meget fint og enkelt mønster med en flot grafisk virkning. Jeg synes at de glatstrikkede "blade" i midten er smukke og giver en god kontrast til alt hulmønstret. Og så er det mønster let at strikke!

Til venstre ses havfruens rygsøjle med de smukke blade - og jeg tror også at dette billede mest tydeligt viser farveskiftet fra nakken til spidsen. Jeg havde planlagt at strikke 14 blade (det originale sjal har 10 blade), men jeg stoppede efter 13 blade. Se her, hvor jeg har beskrevet lidt mere detaljeret, hvordan det er strikket.

Farverne er meget intense og jeg fik virkelig syn for sagen, da jeg vaskede sjalet inden blokning. Vaskevandet var fuldstændigt blåt - jeg tror faktisk man kunne farve garn i det, så meget overskudsfarve var der - og mine hænder fik også et tydeligt blåt skær. Utroligt! Men jeg må desværre også sige at der nogle steder er for lidt farve i garnet: især i det ene bundt var der en del helt hvide "helligdage" i garnet - steder på 1-2 cm garn, der slet ikke var farvet. Måske charmen ved håndfarvet garn? Jeg synes det ikke og garnet er bestemt ikke billigt. Så hvis du fristes af det i øvrigt fantastisk smukke og lækre garn - så kig lige bundtet grundigt igennem!

Måske vi skal komme til lidt fakta?
Garn: Cherry Tree Hill Supersock Merino i farverne Martha's Vineyard, River Run, Tropical Storm og Blueberry Hill - strikket i den rækkefølge fra nakken og ned.
Forbrug: 260 gram i alt (jeg har følgende tilovers til andre projekter: 94 g fv 1, 52 g fv 2, 10 g fv 3 og 45 g fv 4).
Mønster: Charlotte's web shawl - med ekstra gentagelser
Strikket på pind 3,75 mm (jeg kan kraftigt anbefale at anskaffe sig disse skæve størrelser!!)
Tidligere posts om dette sjal kan ses her og her.
Og ja, Cashmere-O-Metret er beriget med 13% mere - hurrraaa!

Spørg mig lige om jeg er glad! Jeg er super-duber-looper-vupti (ligesom Tigerdyr) glad!!!!!

Tøm biblioteket part VI

Iiiiihhhh, tusind tak for de fine ord om min skæve, sjove og klovne-fjollede Cirkusvest! Det er dejligt at vide at der er andre end mig, der kan se det sjove i den slags.

Men nu er det altså ved at være tid til en omgang biblioteksbøger igen. Faktisk er det noget tid siden jeg afleverede denne bunke - der har været så meget strik jeg gerne ville vise jer først, så denne post kom hele tiden om bag i køen. Men nu får I den.
Jeg kan nemlig godt lide at fastholde min mening om de bøger jeg har set - og det er bloggen så god til. Tænk nu hvis jeg på et senere tidspunkt skulle blive fristet af en bog i en on-line butik....så er det da rart lige at kunne tjekke om jeg synes om den dengang jeg bladrede i den.

So here we go again:

Debbie Stoller: Kvinde med pinde
Den bog kan jeg godt lide - den er frisk og humoristisk i tonen og alligevel kommer den ret godt rundt om teknikkerne - især for dem, der ikke er så stive i strikningens kunst. I opskriftsafsnittet kan jeg endda finde flere ting, jeg gerne vil lave - især Pin-up Dronning er slet ikke til at stå for. Kunne godt blive en gave til en kær person, der endnu ikke er ramt af strikke-bacillen og derfor har brug for et lille skub....

Claire Crompton: Aschehougs strikkebog
Dejlig bog med gruuuundig beskrivelse af diverse teknikker - samt ikke mindst et omfattende afsnit med mønstre. Indeholder også en opskriftssektion. Jeg kan lide den og alligevel tøver jeg lidt med at sætte den på må-købe-engang-listen. Måske fordi den gaber over både teknikbeskrivelser, mønstre og opskrifter - og så alligevel ikke får det hele med. Det første har jeg allerede i mine bøger og det sidste kan man jo finde mange steder efterhånden. Jeg villle gerne nøjes med at købe mønsterkataloget - jeg tror jeg skal have fundet et par gode mønster-katalog bøger i stedet for.

Ditte Larsen & Inga Walløe Pantzar: Strikkede stykker
Meeeeeget trendy - og dermed mener jeg lidt for trendy til min smag og brug. Den er lækkert sat op - lidt Aladdins hule agtigt, men modellerne er lidt for meget sære capes og tørklæder i effektgarn - ikke lige mig. Der er dog et par sjaler og et tørklæde jeg synes godt om - men det forsvarer ikke rigtigt køb af bogen.

Stine Hoelgaard Johansen: Hippe huer, hatte og kasketter
Meeeeget specialiseret bog. Sjov ide og nogen af modellerne er da også ret underholdende - men min husbond er af slagsen, der mener at én hue og ét tørklæde er nok (og det har han vel egentlig også ret i) - og det har han jo allerede. Men mange af modellerne vil måske egne sig som udklædningshatte til ungerne - især den vældigt herlige troldmands-hat.

Vogue Knitting Accessorize
En bog med diverse tilbehør i form af huer, tørklæder, ponchoer, wraps og handsker/luffer. Der er enkelte modeller jeg vældig gerne vil lave (bl.a. er det mønster til et par luksus--cashmere-fingerhandsker), men der er også en del, der ikke rigtigt ringer. Altså en køb-ikke-bog.

Ponchos & Wraps - a Knitter's dozen
Som titlen siger: smækfyldt af ponchoer og wraps. Og som vanligt enkelte flotte modeller og en del knap så flotte. En kan-godt-leve-uden bog.

Luise Roberts: 1000 Great Knitting Motifs
Se her kom vi til en bog, der udelukkende er ey mønsterkatalog. Ingen teknikbeskrivelser og ingen opskrifter. Møstrene er udelukkende fler-farve/jaquard/fair isle mønstre og et ganske imponerende udvalg. Og hvorfor slipper den så ikke igennem fruens nåleøje? Jeg synes jeg allerede har laaaaang liste af projekter jeg gerne vil strikke i den kategori - og synes egentlig også det er sjovt selv at tegne mønstrene. Så det er ikke den slags mønster-katalog jeg savner.

Gisela Klöpper: Beautiful Knitting Patterns
Jamen så kunne det måske være denne bog? Den indeholder nemlig en ganske omfattende samling af næsten kun ensfarvede mønstre (og afsnittet med jaquardmønstre er meget smukt): struktur, hulmønstre, aran, snoninger, vævestrik, patent, kanter m.m. Joe, den kunne godt slippe gennem nåleøjet. Jeg skal lige have orienteret mig i de andre mønster-kataloger, der er på markedet. Nogen, der kan anbefale nogen gode bøger i den kategori?

Her kan du se part V og her er part IV samt link til part I-III.

Cirkusvesten vejrer savsmuld

Det cirkus-glade Tweed 300 garn og klovneknapperne er nu transformeret til en vest til Signe og er klar til at springe ud i foråret (altså om nogen år, når hun kan passe den...). Det gik dælme tjept - den var sjov at strikke og striberne var virkelig med til at sætte fut over feltet.

Det er ganske rigtigt Linus-modellen, der har fået et stænk af mit eget krydderi. Dels har jeg droppet ærmerne, da jeg synes veste er mere brugbare til mindre børn. Og dels har jeg jongleret med farverne så de 2 sider ikke er ens - det gør i mine øjne den færdige model mere fjollet - lige i cirkusklovnens ånd.

Farverne skal lige have et ord med på vejen. Jeg ville have rød, gul, grøn og blå med i trøjen - og ønskede mig i starten at de alle 4 var lige stærke (men det var der ikke på lager). Men jeg kan faktisk godt lide dette lidt skæve resultat med 2 stærke og 2 blide farver. Er cirkus ikke også sådan? En charmerende blanding af skønt og uskønt - det hele blandet med et godt stænk humor og godt håndværk!

Cirkusvesten er min debut med Hanne Falkenbergs opskrifter - og jeg må give jer ret: hun er god til det med at skrive opskrifter. I mine øjne er hun og Vivian Høxbro på samme høje niveau. Og jeg kommer absolut til at strikke flere af HF's modeller! Jeg storæææælsker nemlig gennemarbejdede ting med flot finish.

Knapperne fortjener et nærbillede. Er den ikke bare skøn? Jeg er fuldstændig forelsket i Jane Hamilton's knapper - hver eneste af dem - og ville ønske at jeg havde dem alle på lager. Jeg har tidligere brugt hendes tigerknapper og mens jeg strikkede Cirkusvesten sad jeg og fantaserede om en Tigervest - efter samme opskrift, men i tigerfarver og med tigerknapper. Det måtte da være sejt......men sønnike sagde pænt nej tak......øøøøøøøøøøvvvvvv - han er på vej ind i den alder hvor alt skal være sort for at være smart.....

Nå, måske lidt fakta skal på bordet?
Mønster: Linus af Hanne Falkenberg, tilrettet
Garn: Tweed 300 fra Pulsen - der er i alt brugt sølle 110 gram - imponerende lidt!!
Vesten er strikket på pind 3 med maskeantal som str 4 år (jeg springer ofte strikkeprøver over ved børnestrik, når jeg kender garnet - strikker det bare stort nok) - den er nok blevet en stor str 4 år.
Cashmere-O-Meter er blevet beriget med 5,5% mere.

Ellers strikker jeg lystigt videre på Pisa's ærmer og det ser ud til at Helle's råd virker for mig - mere om det ved en senere lejlighed.

Pisa & kantmaskerne...

Rib, rib, rib, rib, rib - jeg må ha' rib.....sang jeg i sidste post - og jeg skal da love for at jeg får rib. I store doser. Og der er stadig store doser tilgode. Men jeg er mærkelig nok ikke spor træt af det. Der er noget meditativt, messende ved at sidde og køre derudaf på en gang automatstrik, som rib virkelig er. Og det er et superstrikketøj - når ungerne farer rundt om ørerne på mig og jeg trænger til lidt ro: så sætter jeg mig midt på gulvet lige midt i deres hujen og går igang med rib'en. Så får jeg benådet en lille tidslomme af ungerne - magisk. Det kan anbefales!

Så Pisa er godt igang - som I kan se er ryggen næsten færdig og så skal jeg igang med ærmerne. Allersidst kommer forstykkerne for jeg er løbet ind i et kantmaskeproblem jeg skal have løst - mere om det senere...

Først lidt om garn og model. Garnet er mørk grøn Dansk Pelsuld 5,5/2 købt på sidste sommerferie - og en farve jeg havde ledt længe efter - sådan en smuk mørk grøn uden det mindste lille strøg af gylden. Så det skal blive til en klassisk model - sådan en man vil bruge igen og igen - og egentlig var det planen at garnet skulle blive til Sukkertrøjen. Garnet passer perfekt til sukkertrøjen - se selv en flot udgave her på Butik Striks webside (kig under Garn & Modeller). Og al den snak om at opskriften er umulig får blot min stædighed frem. Meeeeeen så var der jo også Pisa og behovet for automatstrik. For godt nok har Sukkertrøjen et let mønster, men 100% automatstrik er det ikke. I første omgang troede jeg at pelsulden var for tynd til Pisa, men pelsulden kan strikkes ret luftigt og en strikkeprøve viste at det kunne fint gå an. Og det luftige vil også blive tættere med tiden, når pelsulden "pelser op".

Så Pisa det blev - og igang gik det med hiv og sving - tjuhej det går derudaf med hovedet godt placeret under armen. Men hov - hvordan er det de kantmasker ser ud?

Helt ærligt - det ligner jo nærmest en hulmønsterkant. Måske er det mit luftige rib, der hævner sig. Skal Pisa kantmasken virkelig se sådan ud? Jeg havde nu forestillet mig en tæt kant. Jeg strikker dem præcist som angivet (sidste m ret og første m vrang løst af), men det funker ikke rigtigt i det garn.

Alle jer, der har strikket Pisa (og jer der ikke har for den sags skyld): hvad har I gjort og hvad kan I anbefale mig? Er der nogen af jer, der kender til en kantmaske-metode, der vil fungere i dette tilfælde? Eller skal jeg forlige mig med hulmønsterkanten? Jeg har endda overvejet om der skal klaskes en hestetømme på, meeeeeeen det må da kunne fikses på anden måde....

Jeg vil gerne have maaaaaaange forslag og høre om alle jeres kantmaskeerfaringer.
Jeg gir' ikke op - jeg VIL ha' min grønne pelsulds-Pisa!

Rosenvesten blomstrer

Færdig, finito - endnu et eksemplar af den geniale vest fra Sødt & Blødt til at varme Signe-pigen.

Jeg er vild med uldne veste til små børn - de varmer hvor de skal og ikke mere end det. Min erfaring er at de uldne sweatre og trøjer faktisk er for varme (mine børn har uldundertøj på hele den kolde årstid) - og derfor ligger det smukke strik sørgeligt og næsten ubrugt hen. Så veste er vejen frem her på matriklen!

Denne model kan ikke roses nok - den er hypergennemtænkt mht kantmasker, indtagninger og det hele - og resultatet er både flot og brugbart. Og så har jeg det efterhånden sådan med denne model at det er næsten som at strikke strømper: hovedet under armen ret meget af tiden og så lige hovedet på igen ved detaljerne.

Jeg tror sørme jeg må strikke nogen flere inden næste vinter....men jeg strikker dem altså ikke i alpaka - jeg giiiiider sørme da ikke håndvaske de veste. Signe-pigen er vild med dem, så de bliver brugt meget - og så er lige-i-vaskemaskine-strømpegarn altså vejen frem. Og strømpegarn i den lidt tykkere ende (dvs med løbelængde som COOP's strømpegarn eller Sisu fra Sandnes) er en super erstatning for alpaka'en.

Faktaboks:
Garn: Helle's håndfarvede garn, forbrug: ret tæt på 100 gram.
Mønster: Undertrøje/vesten fra Sødt & Blødt af Lene Holme Samsøe
Strikket i størrelse 2 år på pind 3.
Strikket tidligere som Æbleblomstvesten

Cashmere-O-Metret er hermed opdateret med 5% mere - og jeg må ha' mere rib! Rib, rib, rib, rib, rib - jeg må ha' rib (nyn imens melodien fra Sebastians ostesang....).
Og det får jeg i store doser - for en af de nye modeller er ganske rigtigt Pisa. Alle modeller i sidste post er gættet - er du nysgerrig - så må du kigge i kommentarerne......hehe.

Det uregerlige garn

OK - jeg har nu fået en anelse styr på garntropperne og fået det organiseret i indtil flere "kits" - liggende klar med opskrift og det hele. Jeg er så spændt på om jeg så strikker dem disciplineret henad vejen eller finder på svinkeærinder undervejs - tror selv mest på det sidste....

Nå, men de tre projekter der står allerførst i køen er disse tre. Mon du kan genkende dem?

Det første er Dansk pelsuld (tv) i den smukkeste mørkgrønne farve - den skal strikkes i luftig rib - og strikkeprøven giver dig måske en ide om hvad det garn skal blive til??

Garnet til den anden (th) er Tweed 300 fra Pulsen i dyb vinrød samt smukke forårsfarver i grønt og rosa. En smuk model, hvor jeg tillader mig selv at rode med farveladen. Og der blev rodet en del - den vinrøde lå fast fra start og så havde jeg ellers alle mine farver fremme - til sidst fandt jeg på denne kombination - en anelse usædvanlig for mig - men jeg er faktisk blevet glad for den. Jeg gætter på at strikkeprøven afslører modellen - eller?

Og tredie (tv) og sidste (i denne omgang) er inspireret af cirkus, sjov og ballade. Garnet er atter Tweed 300 (jo, jo - jeg har en del af det...) og er de gladeste, mest cirkusagtige farver jeg har på lager (for det SKAL være lagergarn det hele). Og så er der jo knapperne - vidunderlige Jane Hamilton klovneknapper købt i hendes værksted på Bornholm for efterhånden mange ferier siden. Det bliver sjovt at lave den model - og nej, den er ikke til en finsk dreng!

Kan du gætte dem alle og score hattrick?

Et kig i strikkekurven

Påskeferien er ny og stadig helt frisk og det samme er alle drømmene om hvad der skal nås denne gang. Det gælder også på strikkefronten. Tænk hvis man liiiige kunne fikse en trøje, eller måske få bund i strikkekurven.....måske man skulle kigge ned i den?
Tja, dernede i strikkekurven ligger Havfruen Charlotte og råber om opmærksomhed - og jeg synes faktisk at jeg gør en del - og alligevel er der uendelig langt til den er færdig. SUK! Jeg er virkelig kommet til den kedelige del nu - pindende er sååååå lange - jeg vil gætte på små 400 masker nu - og jeg ved at der kommer yderligere 50-60 stk. Hver pind tager en evighed - så selvom der nu kun mangler 32 pinde er det stadig laaaaaaangt igen.

Så der er i høj grad brug for andre strikketøjer - og på pindene er nærmest helt af sig selv sprunget 2 strikketøjer mere.

Den ene er Rosenvesten - en søster til Æbleblomstvesten, strikket i det smukke håndfarvede garn Helle beærede mig med til min fødselsdag. Atter engang undertrøje/vesten fra Lene Holme Samsøe's: Sødt & Blødt - denne gang dog strikket på pind 3. Et skønt mønster - jeg nyder at drøne derudaf med hovedet under armen i rib - og så med lidt afveksling i form af indtagninger til ærmegab og hulmønstret foran. Farverne er de mest fantastiske pink nuancer - som skabt til en tøset sag til Signe.

Det andet strikketøj er ZigZag toppen fra Marianne Isager's bog: Strik a la Carte. Den bliver strikket i det dejlige blå bomuldsgarn, som Mette & Tina begavede mig med. Jeg troede ellers at jeg skulle strikke en smock-taljeret jakke fra et gammelt Alt om Håndarbejde blad, men hverken strikkefasthed eller fald duede. Men garnet passer fint til ZigZag, så det bliver den. Den skarpe iagttager vil så konkludere at Blå Bomuld vandt Duellen - meeeeeeeeeen, Grøn Pelsuld banker stadig på. Bomulden er dejlig, men fingrene vil hellere have ulden.......

Var det så det??? Njaejjjj, for lige i øjeblikket kan jeg slet ikke styre mit garn - det hopper nærmest op af poser og kasser og springer på pindene helt af sig selv - fuldstændig ukontrollerbart. Vildt og en anelse uvant (jeg er ikke typen med 20 igangværende strikketøjer), men samtidigt også fedt at kreativiteten sprudler - vel at mærke udelukkende med lagergarn. Jeg nyder faktisk mit garncølibat. Måske lyder det underligt, men det giver faktisk en slags ro ikke at lade sig distrahere af de utallige tilbud om smækre garnnøgler rundt omkring.
Men at mit lagergarn ville være SÅ uregerligt kommer alligevel bag på mig.....mere om det næste post....

I'm in Heaven!

Cashmere Moonlight er færdig og jeg er i himmerige - sådan føles det i hvert fald, når den yderst luksuriøse klud slynges om halsen. Et ultra-blødt favntag af noget så let og så blødt at der ikke er ord for det.

Af sølle 50 gram cashmere kan der blive et helt halstørklæde (se målene længere nede i faktaboksen) - det synes jeg er magisk og et meget godt bevis på at Cashmere har en utrolig evne til at fylde. Jeg tror faktisk at denne tynde Cashmere vil være mit førstevalg til florlette sjaler fremover i stedet for de tynde luxusmohair garner (f.eks. Kid Silk Haze) - og så er det meeeeeget lækrere at strikke med.

96 små og smukke ferskvandsperler her jeg siddet og syet på i små trekløvere i tørklæde-enderne. Det krævede den tyndeste synål i samlingen samt at jeg delte det tynde 2-trådede garn og syede med den ene tråd. Det var et rigtigt pillearbejde - både at tråde nålen og at sy og stramme undervejs uden at knække den skrøbelige tråd. Men det lykkedes og det er absolut bøvlet værd. Perlerne stråler med deres magiske matte glans - og kunne faktisk godt ligne moonlight....

Jeg er også ret glad for mønstret - det er superenkelt og alligevel med stor effekt. Faktisk vil jeg driste mig til at kalde det et "maskulint/grafisk" hulmønster i modsætning til de mange hyperfeminine hulmønstre, der findes. Første gang jeg så mønstret i bogen drønede jeg lige forbi - måske fordi den i bogen er strikket i bomuld og giver svage minder om køkkenhåndklæde/karklud. Men det er et særdeles brugbart mønster - prøv det!

Faktaboksen:
Garn: Cashmere 2-ply fra Christel Seyfarth, 50 gram, løbelængde 375 m
Mønster: Midwest Moonlight fra Scarfstyle - strikket med samme maskeantal, men på pind 3.
Mål: 20 x 125 cm
Perler: 96 ferskvandsperler, ca 4 mm.
Tidligere post om dette tørklæde ses lige her.

Og ja, brugt Cashmere tæller skam også på Cashmere-O-Metret - denne gang med 2,5% oveni. Ååååhhhh, jeg glæder mig til atter at strikke i cashmere.....

Og allersidst (men bestemt ikke mindst!) - tusind tak for de mange hyggelige hilsner til min blogs fødselsdag...skøøønt!

HOV.....

Jeg har helt og aldeles overset en fødselsdag. Ganske vist hverken veninder, familie eller andre mennesker, men min egen blog!

I går fyldte GrenDesign 1 år! Hvor blev det år lige af? Det har været et forrygende år og det er som om bloggen har fået sit helt eget liv - som en lille Tamagotchi, der skal "fodres" og "nusses" jævnligt.

Jeg er meget glad for min blog - det er vidunderligt at have en dagbog/logbog, hvor mine tilblivelser registreres og kan findes frem igen og igen. Men det allerbedste er kontakten til jer - søde læsere - og jeres mange skønne kommentarer. Jeg læste fornyligt at blogs er som sæbebobler - og som sæbebobler har de en tendens til at finde sammen i kolonier. Jeg elsker at være i koloni med jer!

Jeg ser frem til endnu et år i sæbeboblekolonien - det bliver spændende at se hvordan den ser ud om et år!