Kors, hvor er jeg mopset i dag!!
Eeeeendelig kom det: Topnøglesættet!! Længe ønsket - et absolut MUST HAVE - lige siden jeg i sommers pillede ved Helle's sæt. Fleksibelt, farver der er lige til at blive glad i låget af og ikke mindst: alle de underlige, skæve amerikanske pindestørrelser, der er så gode at have. Kort sagt: Boye Needlemaster.
Da jeg i sommers kom hjem fra en overordentlig hyggelig strikkeeftermiddag og i stakåndede vendinger talte om det her sæt enhver strikker må eje slog det mig: det svarer jo til et topnøglesæt!! Og samme sekund jeg nævnte det for min mand forstod han straks, hvad jeg mente: det sæt måtte være uundværligt.
Siden da har jeg holdt lidt øje med priser og tilbud og opdaget at det især er i amerikanske webshops det kan købes. Meeeeeen, så er der jo lige det med told & moms.....så jeg holdt mig tilbage - lige til jeg så et tilbud - og så svingede jeg resolut kreditkortet - og holdt vejret.
I dag kom det så - og du har sikkert gættet, hvorfor jeg er mopset: Der røg lige 197 dejlige danske kroner oveni til told og moms. ØV, ØV og atter ØV!!!! *dyb vejrtærkning* Så mopse her har lige bidraget til Told & Skats eksistens - og hvad gør en glad dansk statsborger ikke for samfundets eksistens?
Nå, mopse har nu pillet lidt ved pindene og det hjalp allerede på humøret. Det ER altså et lækkert sæt. Og så er det faktisk en fødselsdagsgave fra min kære husbond - godt nok lidt mere end 1½ måned før tid - men det er helt OK synes jeg. Mopse er allerede meget mindre mopset.....
Glem ærgelsen, tænk på, at de 197 kr har du allerede fået tusindfold igen i barselspenge, børnhavetilskud, gratis uddannelse og sygesikring :-)
- og alle de gange dine pakker ikke bliver fanget ;-)
Men derfor kan man jo godt ærge sig lidt over, at det lige er ens pakke, der bliver fanget...
Ulla
Posted by: Ulla | januar 05, 2006 at 13:29
Yes, Marie-Louise - den konklusion er jeg også kommet til. Der er bare så mange feeeede dimser derude, som kun kan fås "over there"! Måske vi skal flikke en strikkerejse sammen og så gå shop-amok? Nååååeeee, nej - det med pengene - men man kan da drømme.....
Mht metal og træ har jeg det på samme måde - jeg er helt klart træ-fan og har haft mine overvejelser mht Boye. Men efter gode erfaringer med Addi Turbo og adskillige fan-beretninger om Boye - så måtte jeg have det sæt. Jeg skal nok vende tilbage senere med mine erfaringer med sættet.
KH Britt
Posted by: britt | januar 05, 2006 at 09:40
OH boye. jeg er også ret interesseret i det sæt, men jeg ÆLSKER mine ædeltræspinde, så det er nok alligevel en dum investering for mig. MHT. den uventede told og skat, så kender jeg godt følelsen, har prøvet det et par gange. Det er surt, men som regel siger jeg til mig selv, at det er for varer jeg ikke kunne købe i DK. så hjælper det lidt. Det er nu ret irriterende når man har forelsket sig i et eller andet fiber-dims-ting-agtigt som kun kan købes i USA eller Japan eller lign. og man ved, at det kan ende med at blive rigtig dyrt- men sådan er det jo nogen gange med forelskelser:-D
KH.
Marie-Louise
Posted by: Marie-Louise | januar 05, 2006 at 09:04
Wow, rigtig lækkert "topnøglesæt"...jeg er ikke så god til metal, men jeg er VILD med de skønne farver :o)
Og hvor er dine Aran felter smukke...jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med det :o)
Mange hilsner
Randi
Posted by: Randi | januar 05, 2006 at 08:11
Jeg er sikker på, der ikke går ret længe, så har glæden over topnøglesættet overskygget irritationen over den ekstra regning. Har gramset på Mettes sæt her til aften, og det ser meget fristende ud.
KH Tina
Posted by: Tina | januar 04, 2006 at 23:02
....Jamen I har jo helt ret. Faktisk var mopse slet ikke mopset mere efter at have skrevet sin post, det fik lissom sat den skæve vinkel på. Og herregud - det er vel ikke mere end at der i alt er betalt fuld pris for sættet.
I går pillede jeg ret meget ved det og manden beundrede det - han kunne godt se det smarte. Så Sanne - du må ønske dig det - du ved den kraftige hentydning til ægtemanden. Og jeg er sikker på at der findes en billigere måde at få det på.......;-)
KH Britt
Posted by: britt | januar 04, 2006 at 08:56
Arrrggghhh hvor er jeg misundelig, helt ovre i den dybtgrønne ende af skalaen.
Og jeg siger som Mette, drop ærgrelsen og NYD dit nye værktøj i. fulde drag. Lækkert se det ud!
kh
Sanne B
Posted by: Sanne B. | januar 03, 2006 at 21:02
Glem det, glem det!!! Ikke at jeg ikke forstår dig og ikke selv ville ærgre mig, men det er "kun" penge - forstå mig ret, jeg svømmer ikke selv i dem. Det jeg mener er, at det medfører hverken sygdom eller det, der er værre. Så, mopse, nyd pindene og lad os snart mødes med topnøglesættet OG krydsnøgleapparatet. Så mopser vi sammen!!! Til lykke med dem! Må du blive lige så tilfreds som mig. stort mopse-knus Mette
Posted by: Mette | januar 03, 2006 at 17:24