...kunne det godt være blevet til hvis den skønne Plaza trøje var min strikke top-prioritet lige nu. Jeg er nemlig kommet rigtigt langt - se selv. Alle de strikkede dele er lavet og der mangler kun *ahem* kraven. Garnet er stadig en nyyyyedelse at strikke i og jeg kan næsten ikke vente med at få trøjen færdig og begynde at bruge den.
Jeg har dog måttet lave lidt om på trøjens mål for at få den til at passe min krop. Den er lavet 5 cm længere i kroppen og 5 cm kortere på ærmerne. Meget mærkeligt med armene - jeg har bestemt ikke korte arme - har englændere meeeeeeget lange arme? Har du oplevet noget tilsvarende med britiske opskrifter??
Anyway, Plaza er nu sat på pause. WHAT??? Hvorfor gør du den ikke færdig så tæt på målet, kvindemenneske?? Er det hækle-berøringsangst? Neeeejj, selvom jeg godt nok er spændt på om jeg kan finde ud af at hækle krøllerne. Er der nye spændende projekter? Nej, heller ikke (selvom det ikke skorter på ideer). HVAD SÅ????
Den fornuftige mor slog såmænd bare fornufthjernen til og besluttede at NU skal Den Ridderlige Zebra gøres færdig. Det kan IKKE vente til næste vinter (i det lys kan jeg da godt vente lidt på Plaza). Sidste dag gik det op for mig, hvor hurtigt Asger vokser i øjeblikket. Star Wars trøjen var bestemt ikke for lang på ærmerne mere (i sommers skulle den have et opsmøg). Suuuuuukk - måske kan han ikke passe den ret meget længere......
Så turboen er sat til på hans trøje - og det går derudad. Jeg mangler blot de to ærmer, takkerne forneden og et skvæt montering. Og jeg må sige, som jeg vist har nævnt før, fru Høxbro er god til at lave opskrifter - jeg kan godt lide at der også er tænkt over de små finesser. Men mere om alt det senere....
Til sidst til alle I kære:
Jeg ønsker jer alle et festligt, fornøjeligt og fantastisk Nytår
Og glæder mig meget til at "se" jer igen i det nye år!!!!!!