... er en velkendt reklame-jingle. Når jeg hører den sendes tankerne fluks på langfart til drømmeland - for hvad ville jeg gøre hvis jeg vandt i Lotto? Rejse, større hus, stor fest, opsparing, luksusting som smykker og gaver er klare muligheder. Det kunne jo også være mere garn...
Og netop i disse dage holder en hel del webstrikkere vejret i spænding - for meget snart udtrækkes vinderne af det andet strikkekit-lotteri. Chancerne for at vinde er klart større end i almindeligt Lotto - og denne gang kan man selv vælge hvilket kit man ønsker. Nøøøøjjj, så kan jeg da for alvor blive vægelsindet - for der er så mange lækre kits derude.
Det kunne jo være en Hanne Falkenberg model - de er dødflotte, men tager efter sigende vældig lang tid at strikke - så det matcher måske ikke så godt med børnefamilie... Jeg er også vild med denne jakke (den røde) af Vivian Høxbro - desværre sælges hendes uldkits ikke i Danmark (og fra USA bliver det dyrt) - meeen det er jo også tyndt garn, der tager tid. Nå, jamen hvad så med lidt tykkere garn, da? Joe, det er jeg normalt ikke sååå vild med (synes det færdige strik er lidt tungt/klodset at bruge i praksis), men Noro Silk Garden kunne måske godt friste lidt. Så kunne det blive til Butterfly jakken, eller Tilt eller den søde trøje Mette har strikket. Jeg kunne også gå helt amok og købe den vildeste luksus jeg kan forestille mig: ren cashmere. Så kan det nok ikke blive til en hel trøje, men en vest eller et sjal (måske et magen til Nanna's hvide Charlotte den II) kan vel også gøre det. Prøv lige at se Christel Seyfarths garner - hun har fået ren cashmere på hylden - mummmss.
Hmmmm, det er ikke nemt - og selvom jeg nok ikke vinder et kit har man da lov til at drømme.... Prøv at sende dine tanker på langfart - hvad ville du gøre, hvis du vandt i Lotto??
*hihihihi* LIGE sådan et indlæg har jeg overvejet at skrive (og bliver nok nødt til det) - SELVOM jeg har vundet (*stille jubel*)!!! Hvad pokker skal man vælge?? *bumbumbum*...jeg er totalt rundforvirret lige nu...man skulle jo osse nødigt gå glip af noget, det ville være så ærgerligt at sætte sig fast på noget, og så kommer der en med et link til lige DET flotte kit minuttet efter! *hihi*
Posted by: Bettina | maj 18, 2005 at 21:54
Hej Britt, tak for dit muntre indlæg som fik mig til at nikke genkendende til din meget malende beskrivelse, mens jeg sad og klukkede! Det er så rart at vide, at man ikke er ene....... Kan jeg friste med opskriften på min trøje....?! k.h. Mette
Posted by: Mette | maj 18, 2005 at 16:16